Folkekær revyskuespillerinde får årets hæders-Reumert

Skuespillerinden Lisbet Dahl modtager søndag aften årets hæders-Reumert i Operaen i København for sit store kunstneriske format.

Artiklens øverste billede
Lisbet Dahl. Foto: Mogens Flindt

- Hold da kæft, hvor er jeg glad. Tak.

Det var en tydelig berørt Lisbet Dahl i Operaen i København, der søndag aften løb med årets hæders-Reumert.

Og det var da også store ord fra juryen, som fulgte med prisen til den 70-årige skuespillerinde:

- På et splitsekund kan du åbne for noget, der får hele situationen til at vokse, på én og samme tid i kontakt med dig selv, med publikum og med noget, der er endnu større.

For ikke alene er hun kendt som revy-primadonna, men også som instruktør og skuespiller, der med styrke og følsomhed sætter menneskeskæbner på scenen, mener juryen.

Lisbet Dahl er uddannet fra Aalborg Teater i 1967 og har spillet med i en række skuespil og haft flere roller i tv-serier. Men særligt kendt er hun fra revyen, hvor hun både har været med i Cirkus- og Tivolirevyen.

Det er dog ikke første gang, at den erfarne skuespiller er blevet hædret. Hun har tidligere modtaget Henkelprisen og er blevet æreskunstner i Revyernes Revy. Derudover er hun Ridder af Dannebrog.

Men søndag aften i Operaen blev også brugt til at hædre en masse andre fra dansk scenekunst, hvor komikeren Nikolaj Stokholm og skuespillerne Rasmus Botoft og Bodil Jørgensen stod i spidsen for festlighederne.

Årets mandlige hovedrolle blev tildelt Olaf Johannessen for sin rolle i stykket "Puntila" på Det Kongelige Teater, mens Benedikte Hansen fik årets kvindelige hovedrolle for at spille sorgfuld kvinde i stykket "Tørst" på Teater Får302.

Årets instruktør blev Rolf Heim for at instruere "Hvem har æren?" på Odense Teater og "Arne går under" på Bådteatret. Årets forestilling gik til vampyr-forestillingen "Lad den rette komme ind" på Odense Teater.

Det er Bikubenfonden, der indstiftede Reumert-prisen i 1998, og ud over æren følger der også penge med til de mange prisvindere.

Talentprisen, som blandt andre i år gik til balletdanseren Tobias Praetorius og instruktør Liv Helm, får 35.000 kroner, mens de andre prismodtagere får 40.000 kroner.

For Lisbet Dahl følger der hele 200.000 kroner med de rosende ord.

Dansk scenekunst blev søndag hyldet i Operaen i København. Komikeren Nikolaj Stokholm og skuespillerne Rasmus Botoft og Bodil Jørgensen stod i spidsen for festlighederne.

Priserne:

Se her, hvem der løb med årets priser.

Årets Hæderspris:

Skuespiller og instruktør Lisbet Dahl

Årets dramatiker:

Peter Asmussen, Soli Deo Gloria, Betty Nansen Teater

Årets børne-/ og ungdomsforestilling:

Citroner i vand, Det Lille Teater

Årets scenedesign:

Rolf Søborg Hansen, Arne går under, Bådteatret

Årets mandlige birolle:

Flemming Enevold, Vintersolhverv, Det Kongelige Teater

Årets særpris:

Hår på den, Teater Grob og Frit Fald

Årets musical / teaterkoncert /show

The Sound of Music, Det Ny Teater

Årets kvindelige birolle:

Mette Døssing, Frk. Julie, Aarhus Teater

Årets instruktør:

Rolf Heim, Hvem har æren?, Odense Teater og Arne går under, Bådteatret

Årets danseforestilling / performance:

Lige om lidt bliver alting meget sjovere, Teater Momentum

Årets mandlige hovedrolle:

Olaf Johannessen, Puntila, Det Kongelige Teater

Årets opera:

Powder Her Face, Det Kongelige Teater

Årets kvindelige hovedrolle:

Benedikte Hansen, Tørst, Abelone Koppel

Årets forestilling:

Lad den rette komme ind, Odense Teater

Talentpriser:

Skuespiller Marie Knudsen Fogh, Richard III og Daemon, Aalborg

Teater

Danser Tobias Praetorius, Short Time Together, Den Kongelige Ballet

Instruktør Liv Helm, Salamimetoden, Aarhus Teater, og Og nu: verden!,

Husets Teater

Skuespiller Kristoffer Helmuth, Lad den rette komme ind og Brødrene

Løvehjerte, Odense Teater

Scenograf Franciska Zahle, Melodien der blev væk, Nørrebro Teater

Sanger Nanna Rossen, Hairspray, Tivoli og Thomas Langkjær Entertainment

Skuespiller Simon Sears, Sidst på dagen er vi alle mennesker, Mammutteatret

Sanger Morten Grove Frandsen, Leaves, Sort/Hvid og Copenhagen

Opera Festival

Kilder: Bikubenfonden

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.