Popdiva uden vilje til det ekstraordinære

Rihanna er ved at være en fast del af den danske sommerunderholdning.

For tre år siden gav hun Roskilde Festival et skud moderne tøsepop, og for en måneds tid siden trak hun 25.000 til Refshaleøen i København.

Onsdag aften var hun allerede tilbage som et af hovednavnene ved årets Smukfest i Skanderborg.

I de trange festivalrammer var showopsætningen langtfra så pompøs og effektfuld som på Refshaleøen. Men publikums festbrøl ved Smukfest var til gengæld større, da den 28-årige sangerinde fra Barbados koket slentrede på scenen. Hun havde så også ladet publikum vente i ikke mindre end en halv time. Det går bare ikke ved en festival, der i den grad kæmper med klaustrofobisk trængsel, når de helt store navne trækker nærmest alle gæster til Bøgescenerne.

Til gengæld gik Rihanna til sagen uden det store forspil og mindede om, at kerneingredienserne i hendes succesopskrift er sex, hits og en del ømme ballader. Denne lummer-lækre underholdning virkede som forventet, da den blev hældt ud som brændstof på Smukfest-lejrbålet. Selv om Rihanna klarede det meste på autopilot, som en typisk superstjerne på en superlang turné.

Syngende sexkilling

Musikken var næppe særlig live, og der blev klippet så hektisk mellem numrene, at den syngende sexkilling nåede en masse – men ikke nåede i dybden med ret meget. Hun jappede sig gennem en del med elegant rutine, men der var dog undtagelser. Den fornemme ballade ”Stay” var et følsomt højdepunkt sammen med den prikkende hiphopballade ”Love the Way You Lie (part 2)”. Men ellers sparede hun krudtet til at skrue op for den sitrende seksuelle intensitet i en sang som ”Birthday Cake”. Og ”Bitch Better Have My Money” skurrede med en smittende sjofel og flabet attitude.

Midt i sommerens sanselige og fordrukne zenit var det selvfølgelig også et sikkert vinderkort med pågående stripteasepop i det barnligt spindende hit ”Work”, der passende kunne omdøbes til ”twerk”, da Rihanna rystede bagdelen endnu engang.

Usleben diamant

Det ville dog gavne, hvis hun på samme måde kunne pirre med vokal forførelse og vægtige sange. I Skanderborg var hun jævnt og diffust syngende, og flere af hendes største hits blev kort ekspederet med en rutine, der grænsede til ligegyldighed. ”Umbrella” med den staccato-hakkende snilde nåede dårligt nok at blive slået ud, før den blev pakket sammen igen. Rihannas kronjuveler, ”Diamonds”, blev heller ikke ligefrem perfekt belyst og besunget til himlen, men den knivskarpe melodi sikrede fællessangstorm.

Rihanna satte i stedet fut i festival-festivitasen med en stribe dansable smaskhits, som indbød til klubintimitet i det grønne. Især med den imødekommende og nedtursromantiske ”We Found Love”, der stålsat bød op til ravepiskende klimaksdyrkelse. Men også her manglede den sidste dynamiske pondus.

Fed landing

Publikum fik jordkontakt igen på den fede måde med det kuriøse og akustiske Kanye West/Paul McCartney/Rihanna-kæmpehit ”FourFiveSeconds”, som virkede forbavsende godt. Her nåede sangerinden helt ud til de bagerste rækker med afslappet charme og naturlig indlevelse.

Men ellers begrænsede Rihanna sig til med næsten demonstrativ konsekvens at agere sexet underholdningsfænomen og rastløs hitleverandør. Det klappede på funktionel vis ved Smukfest, hvor den frække popvildbasse tog en professionel divasmuttur hen over sit repertoire. Men live forekommer hun desværre uden vilje og evne til rigtigt at brænde igennem som en af poppens store personligheder. Og den påholdende spilletid på bare 76 minutter var med til at gøre koncerten til en skuffende affære.