Annonce
Musik

Arktiske rockaber skuffede anmelderne i Royal Arena

Ekstra Bladet og B.T.'s anmeldere ER skuffede efter at have hørt Arctic Monkeys i Ørestaden onsdag aften.

Jyllands-Postens anmelder kalder briternes præstation i Ørestaden for "mere end godkendt". Foto: Olivia Loftlund

- Arctic Monkeys onsdag aften i Royal Arena var en gigantisk skuffelse.

B.T.'s musikanmelder pakker ikke sine ord ind i forbehold efter at have overværet koncerten med det britiske rockband.

Han måtte gå fra arenaen i Ørestaden med en fornemmelse af et band, der spillede på halvt blus.

- Det virkede på mange måder som en aften på halvt blus, hvilket nærmest symbolsk blev understreget af, at den ene af de to storskærme på hver side af scenen ikke virkede på noget tidspunkt, noterer anmelderen.

B.T.'s anmelder belønner Sheffield-bandet med beskedne to stjerner ud af seks mulige.

Heller ikke Ekstra Bladets anmelder var synderligt begejstret for koncerten.

Under overskriften "Afbrudt samleje i Royal Arena" beskylder anmelderen briterne for efterhånden at lide af storhedsvanvid.

- I selskab med omkring 11.000 i Royal Arena, der var nedskaleret med det øverste afsnit afskærmet, føltes det som om, Arctic Monkeys dyrkede afbrudt samleje med publikum i et velspillet, men uforløst sæt på 90 minutter, skriver anmelderen, der giver tre stjerner til Arctic Monkeys.

Jyllands-Postens anmelder kalder briternes præstation i Ørestaden for "mere end godkendt".

Han mener dog, at de efterhånden garvede rockstjerner ville nyde godt af at slippe tøjlerne.

- Men en gang imellem kunne man godt have ønsket sig, at Arctic Monkeys havde sluppet kontrolknappen og i stedet ladet sig drive et nyt og anderledes sted hen ved hjælp af begejstringen fra tilhørerne forrest på gulvet.

Jyllands-Postens anmelder belønner briterne med fire stjerner.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Hun har et job, der ikke findes i Danmark

I Glasgow har 50-årige Pernille Sørensen fundet sit drømmejob som farmaceut. Her arbejder hun på lige fod med lægerne, når det gælder ordination af medicin. Denne mulighed eksisterer ikke i Danmark, som ifølge Pernille Sørensen er håbløst bagefter Storbritannien på det felt.
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her