Fortsæt til indhold
Litteratur

Det pragmatiske magtmenneske

Spændende biografi om Lars-Emil Johansen, der kom fra en nordgrønlandsk fangerbygd og røg til tops i politik med store resultater og skandaler.

LARS OLE KNIPPEL

BIOGRAFI

Niels Ole Qvist

Den utæmmelige – Lars-Emil Johansen. En ener i grønlandsk politik

352 sider, 300 kr.

Politikens Forlag

Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen udgør Lars-Emil Johansen triumviratet i nyere grønlandsk politik, kaldet ”isbjørne-trioen”, som i en menneskealder kæmpede for landets selvstændighed. De nåede meget, men der er endnu lang vej til fuldkommen autonomi i et labilt Arktis, hvor stormagterne i øjeblikket positionerer sig i jagten på ressourcerne.