»Mange tror, det går rigtig godt i den danske velfærdsstat. Det er bare så langt fra virkeligheden for mange«

Hvordan opstod idéen til digtsamlingen ”Nye balancer”?

»Det er så svært at forklare, hvordan en idé til en digtsamling opstår, men i takt med at jeg bliver ældre, kan min krop klare mindre, end den kunne engang. Jeg falder mere, når jeg går i byen, og jeg må indstille mig på at blive mere træt på grund af al den ekstra energi, jeg bruger på at klare mig igennem dagen. I tiden op til arbejdet med de nye digte læste jeg en rigsrevisionsrapport, der fortalte, hvor dårligt det stod til på handicapområdet. Alt det gjorde, at jeg følte en ny akuthed til at fortælle om, hvordan det er at leve som handicappet herhjemme. Det virker til, at mange tror, det går rigtig godt i den danske velfærdsstat. Det er bare så langt fra virkeligheden for rigtig mange af dem, der virkelig har brug for den.«

Hvad håber du, at folk tager med sig, når de er færdige med at læse?

»Alt muligt! Jeg er med på, at folk ofte svarer, at læserne må tage med sig, hvad de vil. Men jeg håber, at folk bliver vrede, når det går op for dem, hvordan det står til med synet på handicappede. At vi kan begynde at tale om de her ting på nye måder. Selvfølgelig også når det kommer til mennesker, der selv har et handicap. At vi selv får et større sprog for vores erfaringer og måske endda en følelse af at være lidt mere et “os”. Det er det, poesi kan være med til. Med mine digte har jeg forsøgt at skrive ”det handicappede” ind som noget smukt i verden. Som noget, der kan lade os se verden på en ny måde, måske endda også som en gave. Prøv at tænke over, hvor få fysisk handicappede, I ser i jeres arbejdsliv – i en chefstilling, i film, i popmusik, hvor som helst. Og det gør jo noget for fordommene om os, og hvordan vi kan tale om den diskriminering, der foregår. Både hjemme ved middagsbordene, men også ude i samfundet.«

Hvilke reaktioner har du fået fra læserne?

»Når jeg er ude og signere bøger, sker det ofte, at mødre til handicappede børn kommer hen til mig. Efter kort tid begynder de at græde, fordi de har båret på en masse ting og har skullet kæmpe en hård kamp mod systemet. Jeg plejer altid at sige, at det er okay. Folk har brug for et sted at gå hen med deres følelser, for de kan være så svære at rumme alene, og jeg er egentlig taknemmelig for, at de deler deres historie med mig. Der er så meget skam forbundet med det her område. Skam i forhold til at være forældre til et handicappet barn og sige, at det indimellem er hårdt. Der er så meget skam i forhold til at leve med et handicap og ikke bare skulle smile og sige, at man er taknemmelig for bare at være født og i live. Bare prøv at tænke på finansministerens seneste udtalelser om, at det er vores skyld, at kommunerne må spare. Eller tænk på, at man lige nu arbejder for at gennemføre aktiv dødshjælp, selv om vi ved, at dem, det rammer, ofte er mennesker med handicap. Med digtsamlingen prøver jeg at omfordele den skam, lave nye måder at forstå handicap på. Det har folk brug for. Det mærker jeg i min indbakke, eller når jeg er ude at tale.«

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

»Noget af det, jeg elsker mest ved mit arbejde, er at få lov til at putte nogle smukke og vigtige digte ind i verden og se poesien have en effekt og en betydning for mennesker. Men jeg elsker også at sidde og skrive. Jeg elsker at ligge i sengen om morgenen og være i gang med et projekt, og pludselig kan jeg bare mærke, at nu kommer der fucking et digt, som kommer til at sidde lige i skabet.«

Hvad er det værste?

»At ordne skat. Jeg er virkelig en idiot til den slags.«

Hvad betyder litterære priser for dig?

»Det er selvfølgelig bekræftende, når nogen hylder ens arbejde. Det betyder noget, når folk sætter pris på det, man laver. Og så synes jeg jo, at min nye digtsamling er vigtig. Jeg vil gerne bidrage til at forbedre rettighederne for mennesker med handicap, og en pris vil være med til at få mere gang i den samtale. Det er det vigtigste. At digtene kommer bredere ud og får en større stemme, for det står virkelig skidt til på handicapområdet i dag.«

Hvad er du optaget af lige nu?

»Lige nu er jeg optaget af, at forandringerne udebliver, og at gøgeungeretorikken lever i bedste velgående, og at den generelle protest fra alle folk virker til at udeblive. Men jeg skriver på alle mulige ting, både teater, men også en ny bog. Udover det er jeg meget optaget af at være forelsket.«

Hvad har været din største læseoplevelse i år?

»Jeg har læst de to Yahya Hassan-bøger igen. Det gør jeg næsten altid, inden jeg skal udgive noget. Det minder mig om, at Yahya var her, og hans bøger var fandeme vigtige. De minder mig om poesiens kraft, at den giver håb og tro, og at den kan sætte laviner i gang.«