Anders Aggers bog om menneskers kærlighedshistorier er lige dele rørende og trættende
Anders Agger og fotografen Mingo har lavet en coffee table-lækker bog om kærlighed, hvis indhold desværre ikke helt matcher det appetitlige ydre.
Den er smuk, som den ligger der på bordet, Anders Aggers bog om kærlighed, der ligner en lækker julegave i hardbackformat. I samarbejde med fotografen Mingo, der i bogens løb optræder efternavnløs eller slet og ret kaldes »fotografen«, har han i vanlig stil rejst land og rige rundt for at opsamle kendte og ukendte menneskers historier om kærlighed.