Refn slagtede Trier på pressekonference

CANNES

Nicolas Winding Refn, eller bare NWR, som den danske kultinstruktør har brandet sig selv, er filmmiljøets omvandrende, beskidte fuckfinger. Den strittede mere end nogensinde fredag middag i Cannes.

Under pressekonferencen på hans seneste billedtrip, ”The Neon Demon”, forklarede Refn først fyldestgørende om sin arbejdsmetode og det filosofiske grundlag for sit særegne værk, men til sidst – foranlediget af et spørgsmål fra en norsk journalist – gik han punkrock i en makaber slagtning af Lars von Trier.

Om ham sagde han:

»Lars er Lars. For mange stoffer. Han er færdig.«

Så fnyste han i en gestaltning af inderlig afsky.

»Sidst jeg så ham, fortalte han min kone, at han ville have sex med hende. Han fandt en anden ”slut”,« meddelte Refn.

Spørgsmålet opstod ud af, at Refns nye film indeholder en nekrofili-scene optaget i et rigtigt lighus i Los Angeles. Det er, som om Refn er i færd med at overgå Trier i forhold til, hvilke ekstremer han sender sine skuespillere ud i.

Nicolas Winding Refn badede i opmærksomheden og betegnede sig selv som filmens svar på Sex Pistols.

»Vi er “search and destroy”, mand. Se på reaktionerne! Alle reagerer på i går aftes. Fuck the establishment! Ungdomskultur, tag det eller lad være! Du kommer ikke uden om det. Vi mødte Iggy Pop i går. Vi bærer faklen videre,« skrydede Refn på sit overbevisende amerikanske, som han har lært under opvæksten i New York.

Og tag ikke fejl. Det kan godt være, at NWR’s visuelle magi ikke falder i alles smag, men danskeren har et nichepublikum alle steder i verden, og det bliver næppe mindre. Ingen andre kan lave de film, han laver. Han fremstår efter visningen af ”The Neon Demon” som en lysende ener.

»Ja, vi deler folk. Hvorfor skulle vi ellers være her?« sagde han.

»Kunst i dag handler ikke om godt eller dårligt. De tider er forbi. Internettet har ændret verden. Film som kunstform handler om oplevelser. Kreativitet handler om reaktioner, og reaktionen er essensen af en oplevelse.«

Refn-reaktioner

Det skriver de om Nicolas Winding Refn og ”The Neon Demon”:

Variety:

Refn behandler ikke sine karakterer som mennesker, men som pop-objekter, og hvad han skaber omkring dem er ikke en suspense film, mere et alt-er-tilladt drømmespil (…) Filmen inspirerer til to tanker på samme tid: ”Wow, det er virkelig cool” og ”Hvad fanden sker der her”.

Daily Telegraph:

Refn lander med en så overraskende sekvens – en udspekuleret, magasin-glittet, redesignet udgave af Luis Bunuel og Salvador Dalis kortfilm ”Den andalusiske hund” – at alt man kan gøre er at hyle eller juble.

The Hollywood Reporter:

Refn viser mindre og mindre interesse for fortællingen og en stigende tendens til at bruge effekter for effekternes skyld (…) Han virker aktivt fjendtlig mod traditionel historiefortælling.

Screen International:

Refns gaver som visuel kunstner bliver brugt med fængslende effekt (…) Men under den glittede overflade er der ikke meget substans.