DR’s ”1864”-satsning anklages for historieforvrængning

Historikeren Rasmus Glenthøj, der har set de første tre afsnit af DR’s nye store dramaserie, kritiserer serien for at skævvride historien. Seriens instruktør Ole Bornedal afviser.

Artiklens øverste billede

På næste søndag er der premiere på Danmarks Radios store dramasatsning ”1864”, som har kostet omkring 173 mio. kr. at lave. Men allerede inden danskerne har haft mulighed for at se det første afsnit, er der voldsom kritik af serien for at skævvride historien.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der netop har udgivet den anmelderroste bog ”1864”, har set de første tre af seriens otte afsnit og er ikke imponeret.

»Jeg frygtede, at historien blev fortalt fuldstændigt skævt, ligesom jeg frygtede, at der ville komme en overdrevet nutidig politisk vinkling på det. Og begge ting er sket,« siger han.

Rasmus Glenthøj mener, at man ensidigt har valgt én tolkning af 1864 og fuldkommen fravalgt at inddrage andre. Samtidig har man slået så mange prominente figurer fra tiden sammen, at det ender i karikatur. Han har forståelse for, at der er forskel på at skrive et manuskript til en tv-serie og en historiefaglig bog. Men han mener også, at der er grænser for, hvor langt man kan gå.

»Historien om 1864 er så kompliceret, at man bliver nødt til at hugge en hæl og klippe en tå. Det er fair nok, men her er man røget ud på et overdrev, hvor man skævvrider historien,« siger Rasmus Glenthøj.

»Her mener jeg, at der er en grænse for, hvor langt en public service-station som DR kan gå. Man skal have rum til kunstnerisk frihed, også i forhold til at inddrage nutidige problematikker, men når vi er ude i noget, hvor man har fået 100 mio. kr. af staten, så følger der et ansvar med, og det ansvar har man ikke levet op til,« siger Rasmus Glenthøj.

Historikeren ser også stærke tendenser til, at seriens instruktør, Ole Bornedal, med serien har villet sende en kommentar til nutidens Danmark.

»Lige pludseligt dukker der en kæmpe flok sigøjnere op på godset på Fyn, og de vil vildt gerne arbejde, men de bliver bogstaveligt talt pisket og voldtaget af danskerne. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været sigøjnere på det tidspunkt i Danmark, men det har jo intet med 1864 at gøre som sådan. Det handler om, at Ole Bornedal gerne vil sige noget om nutiden,« mener Rasmus Glenthøj.

Ole Bornedal, der både har instrueret og skrevet den store tv-satsning, er ikke overrasket over kritikken, men er ikke enig.

»Jeg har lænet mig op ad Toms Buk Swientys historie og de historier, som ”Slagtebænk Dybbøl” er baseret på, som i øvrigt er den anerkendte historie bredt i Danmark, siger han.

»Der er jo en hel del historiske spidsfindigheder, hvor man har måttet skære til for at gøre det mere struktureret. Så på dramaets alter er der detaljer, som måtte udelukkes,« siger Ole Bornedal, der heller ikke anerkender kritikken af, at han skulle kommentere på aktuelle politiske problemstillinger.

»Det er klart, at hvis man laver en nationalist, der har retorik i 1800-tallet, så kan man ikke undgå, at den retorik ligner en retorik, der også findes i dag. Altså, når Henrik Kofoed spiller lærer og siger, at i Danmark skal alle lære at tale dansk, vi vil ikke have andre sprog end dansk i Danmark, så kunne det jo godt ligne en retorik, der har hersket i moderne dansk politisk kultur,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.