DR’s prestigedrama til 173 mio. kr. gik i sort
Ole Bornedals ”1864” er ikke kun kostumedrama og genskabelse af Dybbøl. Dramaserien indeholder et nutidigt spor, afslørede en kaotisk pressevisning onsdag.
Forhåbentlig går det bedre med visningen af DR’s prestigeproduktion ”1864”, når den vises på tv søndag den 12. oktober, end det gjorde, da DR onsdag skulle vise de to første afsnit for presse og anmeldere i biografen Empire på Nørrebro i København.
Hele tre gange gik lærredet i sort foran instruktør og forfatter Ole Bornedal og talrige af hans nøgleskuespillere. Til sidst måtte publikum bugseres ind i en ny biograf, hvilket bl.a. Susse Wold, hvis mand Bent Mejding medvirker i en stor rolle, tydeligvis ikke var tilfreds med.
De tekniske vanskeligheder i præsentationen af Bornedals fire et halvt år lange kunstneriske ironman var, hvad det var. Indholdet havde genkendelig DR-kvalitet, altså, når man kunne se det. Produktionen, skabt af selskabet Miso Film for DR, har et budget på 173 mio. kr.
Pengene går til otte afsnit af en times varighed, og der er også bebudet spillefilm ud fra materialet. Og der er meget af det, helt nøjagtig 35.104 minutter. Der er optaget 470 scener på 117 optagedage, og der er 155 roller og 2000 statister i serien.
Seere med et anstrengt forhold til kostumedrama bliver kommet i møde, kan vi godt afsløre. Åbningsbillederne er taget ved Dybbøl Mølle i nutiden, hvor en skolelærer har sit hyr med at få en flok elever med ørerne fulde af høretelefoner til at interessere sig for, hvad de er rundet af. Særligt den utilpassede Claudia er ligeglad.
Herfra klipper man til 1851, hvor den historiske fortælling begynder med brødrene Peter og Laust som omdrejningspunkt. Deres historie fortælles gennem veninden Inges nedskrevne dagbogserindringer. Dem kommer Claudia til at læse for en gammel baron på et gods, da hun bliver sendt ud som hushjælp af kommunen.
På spørgsmålet om, hvorfor han forbinder 1864 med nutiden, svarer Ole Bornedal:
"Fordi der jo ikke er nogen, der ved, hvad 1864 er. Det gør du måske, du ved måske lige så lidt, som jeg gør, og mine børn ved det slet ikke. De yngre generationer aner det ikke. Jeg husker svagt Dybbølmærket, som blev solgt, da jeg var mindre. Jeg vidste ikke, hvad det handlede om. Så at lave forbindelsen fra en uvidenhed og mangel på dannelse, en mangel på historie og derned til, var helt oplagt."
Han fortæller, at han over for DR’s fhv. dramachef Ingolf Gabold insisterede på, at serien skulle åbne sådan.
"De står der jo hver dag i deres dynejakker og med deres iPhones og er ret uinteresserede. Så at lave broen derfra, fra pigen, som er absolut uinteresseret, til at hun ikke kan undgå at blive fanget af det. Det er for mig selve historiens dramaturgi."
Claudia kommer i øvrigt fra en familie, hvor hendes storebror er død i en nutidig krig. Om dette siger Ole Bornedal:
"Det var egentligt ikke fordi, det var vigtigt at forbinde 1864 med et nutidigt tab af soldater. Jeg har ikke haft sådan et politisk sigte, at det skulle ses sådan, men det var oplagt at tage en pige, som var blevet outcasted og som havde mistet sin familie på en eller anden måde og derfor var på et nulpunkt. Og så var det selvfølgelig oplagt at lave et par forældre, der på den måde havde et link til tabet af soldater for egentlig at illustrere, hvad sorg stadig er i det øjeblik, man mister et barn, en søn."