Skytsengel og massakre ved Dybbøl i Tjekkiet
Filmoptagelse: Ole Bornedal har opført Dybbøl Mølle i Tjekkiet for at optage DR’s kommende tv-serie om 1864. Historien er baseret på historiske fakta, men er blevet krydret med kærlighed og overnaturlige elementer.
PRAG
I skyttegravens mudder ligger danske soldater og ruller cigaretter, mens de venter. Solen bager, lærken synger, og om lidt kommer prøjserne. General Ole Bornedal dirigerer tropperne øverst på en skanse, mens resterne af Dybbøl Mølle ryger i baggrunden.
Midt i al denne larm er der kun eneste ting, der er vigtig, og det er, at jeg kan se smerten i Jens Sætter-Lassens øjne.Ole Bornedal, filminstruktør
Vi er ikke i Sønderjylland. Vi er ikke engang i Danmark. Vi er i 40 minutter uden for Prag i Tjekkiet,…