Politikere om nøgenforbud: Langt ude og absurd

Der bliver vist både bryster, bagdel og kønsdele, når kvinderne poserer, som naturen har skabt dem på fotograf Matilde Grafströms billeder.

Og det var for meget for Københavns Politi, som i sensommeren afgjorde, at det ville være blufærdighedskrænkende, hvis billederne blev udstillet i det offentlige rum.

Men den afgørelse står flere politikere fra Københavns Borgerrepræsentation, ligesom fotografen selv, uforstående over for.

Se alle billederne her

»Jeg synes, at det er langt ude og mærkeligt, at man ikke kan udstille nøgne kvinder. Der er intet pornografisk i det. Det er jo en naturlig ting og også godt at vise sådanne billeder, så nøgenheden kan blive afmystificeret, for jeg synes, at der er kommet en bornerthed i samfundet,« siger Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokraterne, som har set nogle af billederne, som han kalder »rimelig uskyldige«.

Heller ikke Venstres Jens-Kristian Lütken begriber det blufærdighedskrænkende i billederne.

»Politiet er måske gået lidt over stregen. Det er kunstens opgave at udfordre os og nogle gange provokere os. Hvis politiet vælger at tolke den paragraf så snævert, giver man kunsten svære vilkår,« mener han og fortsætter:

»Det svære ved denne sag er jo, at det er lidt som at sælge elastik i metermål, for der er ikke nogen klar grænse. Og derfor ser man debatten blusse op.«

Hos Enhedslisten er Allan Ahmed på samme linje.

»Jeg finder det absurd, at politiet vælger at afvise udstillingen med henvisning til blufærdighedsparagraffen, når der er så mange andre tilfælde, hvor man ikke vælger at bruge den,« siger han og henviser til de busreklamer for privathospitalet Nygart, som viser et par blottede bryster.

Alle tre er enige om, at kunsten bør have videre rammer end eksempelvis reklamer og understreger, at man jo bare kan lade være med at kigge, hvis man ikke bryder sig om, hvad man ser.

»Netop fordi, det er en kunstner, skal rammerne være lidt videre, og det er jo det, vi generelt hylder, når vi taler om ytringsfrihed,« siger Jens-Kristiann Lütken.

Sagen om de forbudte billeder startede i sommer da Mathilde Grafström fik en idé om, at hun ville placere sin fotoudstilling ”Female Beauty With An Edge” på Nytorv i København.

24 fotos af nøgne kvinder.

Hun søgte tilladelse fra Københavns Kommune, som sendte anmodningen videre til Københavns Politi for at tjekke, om det nu også var i orden.

Men herfra lød meldingen altså, at de var blufærdighedskrænkende.

Selv da kommunen bad politiet om at tage stilling til, hvilke billeder man i givet fald ville kunne acceptere, lød det korte svar i den e-mail, som Jyllands-Posten har fået indsigt i, at billederne ikke måtte vises i det offentlige rum.

Københavns Politi har ikke ønsket at kommentere sagen, men skriver i en e-mail til Jyllands-Posten om vurderingen af billederne:

»Vurderingen blev foretaget på anmodning fra Københavns Kommune via et link til en hjemmeside, hvor Mathilde Grafströms billeder blev vist. Tilladelsessektionen i Københavns Politi foretog en konkret, individuel vurdering af de billeder, der på daværende tidspunkt var tilgængelige på hjemmesiden, og fandt at billederne var blufærdighedskrænkende.«

Politiet oplyser desuden, at det ikke på forhånd skal godkende reklamer i det offentlige rum.

Bylivsrådgiver i Københavns Kommune Helen Jensen, som håndterede sagen om de 24 nøgenfotos fortæller, at kommunens Byliv-afdeling forholder sig til elementer som fremkommelighed på offentlig vej og, hvorvidt arrangementet vil passe ind i det københavnske bybillede.

Derudover er det fast procedure, at kommunen hører politiet, inden man tager stilling til større arrangementer på offentlig vej. Ifølge vejloven skal den gældende vejmyndighed nemlig forhandle med politiet, inden der gives tilladelse.

Men i tilfældet med Mathilde Grafströms fotos nåede Byliv aldrig at forholde sig til, hvorvidt man mente, at billederne skulle have lov at hænge på Nytorv, før politiet dømte dem for frække.

Helen Jensen er dog ikke sikker på, at kommunen havde sagt ja, selv hvis politiet havde givet grønt lys til udstillingen.

»Ved nogle af billederne havde vi nok sagt nej. De ligger på grænsen, og vi mente ikke umiddelbart, at de ville berige københavnerne,« siger hun og henviser bl.a. til nogle fotos, som viser tydelige kønsorganer.

Mathilde Grafström har siden klaget over politiets afgørelse i sagen, som også er blevet i flere omtalt i internationale medier, samt politianmeldt Nygart-reklamen med de bare bryster.