Arkæolog jagter mytisk oldegyptisk dronning
Anerkendt britisk arkæolog mener at have fundet svaret på et af de store mysterier fra oldtidens Egypten.
Unikke fund af gravsteder og kongelige mumier har gennem tiden givet arkæologer og historikere et godt billede af Egypten under den berømte kong Tutankhamons dynasti.
Men blandt brikkerne til puslespillet, der samler historien om det gamle Egypten, er der et gabende hul.
Dronning Nefertiti var gift med kong Akhnaton og mor til Tutankhamon. Angiveligt skal hun have regeret side om side med sin mand og efter hans død måske endda være trådt til som farao. Hun er berømt for sin legendariske skønhed og stærke kvinderolle, og man har aldrig med sikkerhed fundet frem til hendes jordiske rester.
Men nu mener en fremtrædende arkæolog fra Storbritannien at være på sporet af den mystiske dronning.
Nicholas Reeves fra universitetet i Arizona har i en videnskabelig artikel fremlagt teorier om, at Nefertiti kan være begravet samme sted som sin søn, Tutankhamon, i et hemmeligt kammer i Kongernes Dal.
Tutankhamon døde meget ung. Man mener, at han var blot 18-19 år. Hans grav blev fundet i 1922 af Howard Carter. Helt usædvanligt var den intakt og urørt af menneskehænder, og den har siden opdagelsen optaget mange, der har ladet sig opsluge af historiens store fascinationsfaktor.
Det skyldes bl.a., at arkitekturen i graven er ret usædvanlig. Nicholas Reeves mener selv, at gravkammeret adskiller sig fra andre kongegrave, netop fordi den oprindeligt er bygget til dronning Nefertiti. Han tror, at graven bærer på større hemmeligheder end guld og værdigenstande.
Et af de tungtvejende argumenter i teorien er mysteriet omkring gravkammerets nordlige væg.
Reeves har nærstuderet nye højopløsningsbilleder fra indersiden af graven. Her mener han at se to skjulte passager i teksturen på væggene. De er blevet dækket til af flere lag, men kan svagt skimtes gennem revner. Reeves mener, at den ene passage leder til et opbevaringsrum. Den anden passage kan lede til et hemmeligt kammer, der gemmer på dronningens sidste hvilested.
Tine Bagh er museumsinspektør ved den egyptiske samling på Glyptoteket i København. Hun har læst Reeves rapport og konkluderer, at han argumenterer godt for sin sag, selvom den stadig blot består af teorier.
»Hvis det var en kongegrav, skulle den nok have haft en længere korridor, som går bagud fra gravkammeret. Det er sådan, man kender man det fra andre kongegrave,« siger hun.
Tutankhamons grav indeholdt flere end 5.000 genstande som tøj, skrin og musikinstrumenter. Reeves mener, at mange af dem var ”second hand” og ikke tiltænkt den unge konge.
”Tutankhamon døde så tidligt, at man måtte skynde sig at få det bedste ud af det. Der er mange ting i graven, som man mener kunne have været beregnet til Nefertiti,” siger hun.
Derudover mener Reeves, at nogle af vægbillederne, som man hidtil har antaget forestiller Tutankhamon, i virkeligheden portrætterer hans mor.
”Det argumenterer han for ud fra nogle detaljer i ansigtet. Nefertiti er kendt for at have en fold fra mundvigerne ned langs hagen. Derimod har Tutankhamon normalt en lille dobbelthage,” siger Tine Bagh.
Tine Bagh finder det sandsynligt, at teorien vil blive efterprøvet i nærmeste fremtid - især fordi den har fået meget opmærksomhed fra medier verden over.
”Nicholas Reeves er en anerkendt forsker, og han er ikke hvem som helst. Han har skrevet bøger om Tutankhamon og beskæftiget sig rigtig meget med Kongernes Dal, så han er godt inde i stoffet,” siger hun.
Hvert stykke bevis er i sig selv ikke en konklusion, men hvis man stykker det hele sammen, er resultatet svært at komme udenom, mener Reeves selv.
”Hvis jeg tager fejl, tager jeg fejl. Men hvis jeg har ret, er det potentielt den største arkæologiske opdagelse nogensinde,” siger han til The Economist.
Mange sukker efter flere brikker til puslespillet. Nefertiti drager både historikere og jævne nørder. Ikke mindst på grund af hendes legendariske skønhed, som er gengivet på en buste, der står udstillet på Neues Museum i Berlin.
”Der er stor fascination omkring hele den særlige periode af Egypten, hvor man går væk fra at tilbede de mange guder, man havde tidligere, til at tilbede kongen og dronningen, som videre tilbeder solguden Aton. Kongen har brug for det kvindelige modstykke, og det er Nefertiti,” siger Tine Bagh.