Kritik efter kronik: "Jan Guillou har passeret al anstændigheds grænse"

I september blev han beskyldt for historieforfalskning efter udtalelser om Holocaust, og nu mener flere, at han håner jøder.

I en kronik i Aftonbladet skriver den kendte, svenske forfatter Jan Guillou, at frygten for antisemitisme i Sverige er både overdreven og grundløs, når det i virkeligheden er islamofobien, som er den mest dominerende form for racisme i Sverige.

"For dem, som vil fremstille Sverige som et antisemitisk snarere end islamofobisk land, er hver løgn og overdrivelse et af målets hellige midler," skriver forfatteren, der kalder udtalelser om, at svenske jøder overvejer at flygte til Israel for "hårrejsende" og "en uhørt fornærmelse".

I den forbindelse langer han ud efter formanden for den svenske komité mod antisemitisme, Willy Silberstein, samt debattøren og chefredaktør for det borgerlige magasin Neo Paulina Neuding, da de begge har fortalt om jøder, der pakker kufferterne.

Det er mest sandsynligt, at de lyver, mener Guillou.

For med Sveriges historie som landet, der hjalp danske og norske jøder under Anden Verdenskrig, er antisemitismen som en naturlig følge "den mest foragtelige, og derfor mindst frekvente" form for racisme i landet, lyder argumentet.

Men, når det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne, "for hvem islamofobi er en poltisk hjørnesten", fik næsten 13 pct. af stemmerne ved valget i september, er det for Guillou et tydeligt tegn på, at muslimer og arabere er de mest udsatte grupper i Sverige.

Forfatterens ord har skabt voldsom debat i Sverige, hvor lederskribent i Dagens Nyheter Amanda Björkman under overskriften "Jan Guillou har passeret al anstændigheds grænse" skriver:

"I en tid, hvor gode kræfter har brug for at kommer overens, gør Guillou alt i sin magt for at stille grupperne op imod hinanden. Relativisere lidelsen. Og det ved at slå en hånlatter op over de jøder, som er bange for at sende deres børn til en jødisk skole eller til synagogen."

De færreste forstår, hvorfor den ene slags racisme behøver at udelukke den anden.

"Det, Guillou, gør, er at bede os vælge. Mener man, at der er et udbredt had mod muslimer i Sverige, kan man ikke samtidig være urolig for voksende antisemitisme," skriver lederskribent i Aftonbladet Karin Petterson.

I et debatindlæg på SVT's hjemmeside skriver et jødisk mor-datter-par, som kalder sig anden- og tredjegenerationsoverlevere:

"Hvorfor overhovedet stille jøder og muslimer op imod hinanden? Der er vel ingen, som har påstået noget så befængt som, at Sverige skulle være antisemitisk snarere end islamofobisk."

Endelig skriver kulturjournalisten Harry Amster med Guillous ord i Svenska Dagbladet:

"Hele hans kronik er faktisk hårrejsende og en fornærmelse."

Indtil videre har Jan Guillou ikke svaret på kritikken.

I september var det en kommentar på SVT's morgenflade om Holocaust, som fik bølgerne til at gå højt.

I programmet sagde Jan Guillou bl.a., at den etablerede opfattelse, af at svenskerne kendte til jødeudryddelserne i Nazityskland inden krigens slutning, er forkert.

"En meget almindelig påstand er, at især borgerskabet vidste præcis, hvad der foregik i Nazityskland og i de lande, Nazityskland besatte. Nu vil jeg sige, at det ikke er sandt. Man vidste det ikke," sagde han.

To historikere og to forfattere kaldte det efterfølgende for historieforfalskning.