Jan Guillou beskyldes for historieforfalskning

Den svenske forfatter Jan Guillou har været genstand for massiv kritik fra svenske historikere og forfattere efter udtalelser, om at flertallet af svenskere ikke vidste noget om nazisternes massemord af jøder før maj 1945.

Kritikken nåede sit hidtidige klimaks onsdag aften, i hvad den svenske avis Göteborgs-Posten beskriver som en "hadsk" debat på den svenske tv-kanal SVT, mellem historikeren Henrik Arnstadt og Jan Guillou.

Sagen startede mandag morgen, da Jan Guillou optrådte i programmet "Gomorron Sverige" på SVT for at promovere sin nyeste bog "Att inte vilja se".

I programmet sagde han blandt andet, at den etablerede opfattelse, af at svenskerne kendte til jødeudryddelserne i Nazityskland inden krigens slutning, er forkert.

"En meget almindelig påstand er, at især borgerskabet vidste præcis, hvad der foregik i Nazityskland og i de lande, Nazityskland besatte. Nu vil jeg sige, at det ikke er sandt. Man vidste det ikke," sagde han i programmet.

Historieforfalskning

Udtalelserne fik to historikere, Karin Kvist-Geverts og Helene Lööw til sammen med forfatterne Ola Larsmo og Elisabeth Åsbrink at skrive et indlæg i Dagens Nyheter, hvori de kalder Jan Guillous fremstilling for historieforfalskning.

I indlægget påpeger de fire debattører, at de svenske medier allerede i 1942 skrev om udryddelse af jøder.

"Skal man undgå beretninger, om at der foregår en udryddelse af millioner af mennesker, bliver man nødt til at fravælge den tids medier fuldstændigt," skriver de.

Antallet af artikler i de svenske medier var ifølge historikerne og forfatterne så stort, at ingen, som læste aviser i Sverige efter foråret i 1943, kunne sige, at de ikke vidste, hvad der foregik i Nazityskland.

De er ganske klare i kritikken af Jan Guillous udtalelser.

"Alle, som har en smule interesse for Sveriges og Holocausts historie, ved, at dette er historieforfalskning," skriver de.

"Arrogant dumhed"

I en artikel i Göteborgs-Posten forsvarer Jan Guillou sine synspunkter og siger samtidig, at nogle af hans kritikere bedriver "en ussel slags forskning".

Han giver ikke meget for metoden med at tælle, hvor mange artikler der blev skrevet om jødeudryddelserne under krigen.

"Almenheden var vældig skeptisk over for det, der blev skrevet. Derfor er det meningløst at sidde og tælle notitser bagefter."

I samme artikel svarer Elisabeth Åsbrink på Jan Guillous kritik af hende, Karin Kvist-Geverts, Helene Lööw og Ola Larsmos indlæg.

Hun fremhæver, at især deportationen af de norske jøder i november 1942 vakte stor opmærksomhed og forargelse i Sverige.

"Hele Sverige reagerede enormt stærkt på det. At Guillou har den frækhed at ignorere denne enorme hændelse og påstå, at vi ikke vidste noget før 1945, er på grænsen til arrogant dumhed," siger hun i artiklen.

Onsdag aften var Jan Guillou så i debat med endnu en historiker, Henrik Arnstadt, som har skrevet flere bøger om Sverige under Anden Verdenskrig.

Kritikken havde dog ikke fået ham til at ændre mening.

"Min konklusion efter at have læst om det her er, at det var fuldt muligt for en stor del af den svenske borgerlighed, at sige 'vi vidste det ikke'. Mange var fjendtligt indstillet over for medierne, og de ville ikke tage det til sig, som der stod," sagde Jan Guillou i programmet Aktuellt på SVT.

Henrik Arnstadt var dog ikke enig i Jan Guillous konklusion, og beskyldte ham for at tage for let på holocaust, skriver Göteborgs-Posten.

"Alle ved i dag, at alle vidste (hvad der skete med jøderne red.). Vi kan ikke betragte holocaust som et legehus, noget vi kan tænke, hvad vi vil om. Det er den største forbrydelse i menneskehedens historie, det kan du ikke lege med."