Ukendt Warhol-selvportræt til salg
<p>Et hemmeligholdt selvportræt af Andy Warhol har set dagens lys for første gang i 37 år.</p>
Auktionshuset Christie’s har fået fingrene i lidt af en skjult skat.
Til februar kan de præsentere et selvportræt malet af den amerikanske pop-kunstner Andy Warhol. Maleriet har siden 1974 været afskåret fra omverdenen i en privat kunstsamling.
Wahol, der døde i 1987, malede billedet i 1967, og det forventes solgt for mellem 28 og 45 millioner kroner.