Fortsæt til indhold
Kultur

I årevis har selskaberne tjent penge på "almindelige mennesker": Nu slår de tilbage

Renee Poche ledte efter kærligheden og troede, at hun havde fundet den. Da hun fortalte sandheden, blev hun sagsøgt for millioner.

Renee Poche var overbevist om, at det var fup.

I november 2021 fik hun en henvendelse på Instagram fra en caster, som ville have hende med i datingprogrammet ”Love is blind”. Tilsyneladende havde han fundet hende på en datingapp, og da texaneren indså, at det var alvor, begyndte det at spire i hende.