Fortsæt til indhold
Kultur

Voldsom ophidselse over fældet træ kan også findes i Danmark

Gamle træer er planteverdenens svar på elefanter. Og når gamle, sunde træer fældes, vækker det lige så mange følelser, som når snigskytter skyder elefanter. I England medførte fældningen af et spektakulært ahorntræ ramaskrig, hvor politikere, meningsdannere og helt almindelige mennesker græmmede sig. Men hvorfor vækker træer så mange følelser i os?

På afstand stod Sycamore Gap Tree som et levende udråbstegn mellem bølgende bakker og vild hede i den vindblæste nordlige del af England. Træet stod ensomt, og det døde ensomt, da det blev fældet den 28. september.

Ugerningen medførte vrede, sorg og frustration i Storbritannien.