- For abonnenter
Helle Virkner og Jens Otto Krags kærlighed er DR’s modsvar i streamingkrigen
I kampen om seere griber DR ned i den danske historie for at satse på dramadokumentarer.
Streaminggiganten HBO har netop inviteret indenfor til en spritny Batman-film og kan snart byde på endnu mere fantasy og drager galore med en forhistorie til “Games of Thrones“-succesen. I Netflix-lejren dykker aktierne, og aktionærerne holder vejret og frygter indførelsen af reklamer, mens Disney+ med hele Marvel-katalogets superhelte i ryggen buldrer fremad.
I den store streamingkrig er gode idéer dyre, og budgetterne gigantiske, og i midten står DR, der forsøger at dyrke sin egen niche for at beholde seerne hos sig.
Nichen hedder dramadokumentar, og gennem de senere år har netop kombinationen af store historiske personligheder og begivenheder kombineret med eksperter og fortællere vist sig at kunne tiltrække seere.