»De små hverdagsting er virkelige, præsente og meget afgørende, når man står midt i dem«
I Nikolaj Zeuthens nye digtsamling, "Sommerferiedigte", har han nedfældet livets små hændelser og trivialiteter. Der er noget tilgivende og meditativt i at registrere hverdagshandlinger, fortæller digteren.
»Det er måske et udtryk for min dovenskab, at jeg endnu en gang er meget tæt på hjemmet i mine digte,« griner Nikolaj Zeuthen og fylder en lille tragt med kaffepulver, som han placerer over et glas og langsomt hælder kogende vand på. Vi er i køkkenet i hans toetagers lejlighed på Frederiksberg i København.
Hans tidligere digtsamling ”Viceværtsdigte”…