Lyden af barndommen

Når dit hjerteslag

Bliver væk en dag

Er det så forbi?

Gu’ det ej, fordi

Der er meget mer’ mellem himmel og jord.

Michael Bundesen har sunget sin sidste sang på denne jord. Men alle andre synger videre.

»Alting har en ende,« sang de i kor på sociale medier oven på nyheden om, at den gæve kæmpe er gået i forvejen.

»Hvad mon der sker, når man skal bort, når livets skjorte bli’r for kort,« fortsatte de.

Linjer, som er blevet sunget under glædeligere omstændigheder om mangen et lejrbål af bl.a. Søren Møller, for hvem Shu-Bi-Dua udgjorde den røde tråd i barndommen og op gennem ungdommen.

Stærkt materiale

Som daværende teaterdirektør for Fredericia Teater stod han bag en reel kærlighedserklæring til bagkataloget med publikumssuccesen ”Shu-Bi-Dua – The Musical” i 2015.

»Den sproglige finurlighed og originalitet, som er på de 10 første plader, står som et fyrtårn og noget af det ypperste, som dansk populærkultur og kunst har oplevet,« siger han om musikken. Og om musikeren, der da de mødtes var bundet til en kørestol efter en blodprop:

»Man kan næsten ikke sige nok om hans betydning. Han har sat et kæmpestort aftryk. Han var charmerende, klog og generøs,« siger Søren Møller og uddyber, at Michael Bundesen var særdeles gavmild med sit livsværk og udviste stor åbenhed, da dette skulle fortolkes på teatersprog.

»Michael havde altid, de gange jeg mødte ham, et glimt i øjet og var 100 pct. nærværende. Han var et dejligt menneske.«

Michael Hardinger, der var guitarist og sangskriver i Shu-Bi-Dua, skriver på Facebook om sin kammerat og kollega gennem årtier:

»Det er en stor sorg at modtage den besked. Vi har boet sammen, rejst jorden rundt, grinet og kæmpet. Danmark blev et sjovere sted med Bundesen som forsanger, og det var en ære at skrive melodier til hans store, smukke stemme. Og en fest og en kamp at skrive tekster sammen, for han var en bulldog og en slider....og det er jeg ikke. God rejse, Bunde og tak for alt!«

Landets statsminister, Mette Frederiksen, har som mange andre haft Michael Bundesens stemme som musikalsk bagtæppe i opvæksten, fortæller hun på Facebook:

»Af hjertet tak for at være lyden af min barndom, generationers fællessang og den rolige danske tilgang til verden. Og tak for vores allesammens Midsommervise. Drachmann skrev den, men I fik os alle til at synge den.«

Musikeren Rasmus Seebach hylder samme sted »en af musikhistoriens allerstørste«:

»Michael har altid været den bedste til at kombinere alvor med humor. Og det vil jeg altid huske ham for og lade mig inspirere af.«

Kæmp for det, der giver smil

De Konservatives Naser Khader skriver, at »Shu-Bi-Duas musik var måske den første danske lyd, der sådan rigtig gjorde indtryk på mig, da jeg kom til Danmark i sidst 70’ernes ”bred ymer og knæhøj karse”.«

Kaare Sørensen, der hjalp Michael Bundesen med at skrive selvbiografien ”Alting har en ende” fra 2018, siger til Berlingske:

»Michaels store styrke var en enorm frygtløshed. Når han fik en idé, gennemførte han den på stedet. Engang så han et hus, han fik lyst til at købe, og i stedet for at vente på tilladelse fra banken og konen, som andre ville gøre, skrev han under med det samme. Sådan var han. Han gennemførte sine idéer, ligegyldigt hvor gakkede de var, og det var også med til at drive Shu-Bi-Duas succes. Han overtænkte aldrig en situation.«

Bogen slutter i øvrigt med en anekdote fra Nærum Kirke, hvor Michael Bundesens yngste søn skulle konfirmeres, og præsten midt i den andægtige stund gjorde sig munter med en vittighed. Til Bondens store fornøjelse. Han afrundede scenen og selvbiografien med disse ord:

»Det skal ikke være så sørgeligt det hele. Der er rigeligt at græde over, det kommer af sig selv, hvis man bare lever et langt nok liv. Man skal huske at kæmpe for det, der giver et smil.

For på et tidspunkt har alting en ende.

Og det er helt okay.«