Selv sortklædte teenagere måtte beundre Michael Bundesens evne til at forføre publikum
Michael Bundesen er død, 71 år. Han opnåede - ad flere omgange - kolossal succes som forsanger i Shu-bi-dua, der begejstrede både børn og voksne.
Jeg voksede op med Shu-bi-duas sange. Jeg lyttede til dem dagligt. Kunne teksterne udenad. Jeg betragtede mig selv som inkarneret fan af Shu-bi-dua. Ja, mere end det. Jeg og en skolekammerat ville være Shu-bi-dua.
Det var vel i anden klasse. Instrumenterne blev bygget i Lego, der blev taget éntre ved indgangen til børneværelset, og så var der koncert…