Fortsæt til indhold
Kultur

Coronafrygt bremser stor fotoprisfest

Frygten for corona-smitte har fået arrangørerne bag Sony World Photography Awards, der er en af verdens største fotokonkurrencer, til at udskyde årets prisoverrækkelse i London.

Arrangørerne bag en af verdens største fotopriser Sony World Photography Awards har for en sikkerheds skyld i første omgang udskudt den årlige prisuddeling og efterfølgende fest i London den 16. april.

Dog vil kåringen af vindere i prisens mange kategorier finde sted som sædvanlig, og den 17. april vil vinderbillederne blive udstillet på Somerset House i London. Om uddelings-ceremonien vil blive afviklet på et senere tidspunkt er i følge arrangøren ikke afklaret endnu.

Sidste år blev der indsendt over 330.000 fotos i konkurrencen, der både henvender sig til professionelle og amatører. Det er allerede offentliggjort, at danskeren Inger Rønnenfelt for andet år i træk er kåret som vinder af National Award. Sidste år vandt hun med et billede af en giraf i Københavns Zoologiske have.

Se samtlige nationale vindere her

Bedste danske placering i 2019 blandt professionelle fotografer opnåede freelance-fotografen Thomas Nielsen, der blev nummer tre i sportskategorien.

Gerhard Steidl - harmodtaget den særlige hæderspris for sine mange udgivelser af fotobøger. Foto: World Photography.

Gerhard Steidl har modtaget The World Photographys særlige ærespris. Steidl er trykker og har specialiseret sig i udgivelse af fotobøger af høj kvalitet. Det er første gang i prisens 13-årige historie, at hædersprisen gives til en ikke-fotograf.