»Vi skal have en renæssance, hvor DR gentænker sig selv som et kulturelt fyrtårn«

Hvordan kommer den almindelige dansker til at mærke denne medieaftale?

»Vi taler om, at der i vores udspil er fire balancer, som vi vil have kigget på. Det er balancen mellem statsejede og private medier, balancen mellem gamle og nye medier, balancen mellem landsdækkende og lokale medier og balancen mellem ældre og yngres medieforbrug. Og de fire balancer bliver der rykket på i medieaftalen, så vi får et mere mangfoldigt medieudbud og en meget bedre kulturdækning.«

Om aftalens holdbarhed

Hvor holdbar synes du selv, at aftalen er blevet, når nu der er tale om et smalt forlig, der potentielt kan blive ændret efter et valg med et rødt flertal?

»Ser man på medieaftalerne, der er indgået siden år 2000, så er cirka halvdelen smalle – jeg tror, det er to smalle og tre brede – så det er ikke første gang, man laver et smalt medieforlig. Vi havde gerne set, at der var blevet lavet et bredt medieforlig, men det kunne ikke lykkes uden at vi skulle gå alt for meget på kompromis i forhold til det høje ambitionsniveau, vi havde, og derfor er det blevet et smalt forlig, som både regeringspartierne og DF er stolte af. Så vores intention er, at det her er rammerne, som gælder for de kommende fem år.«

Du ønskede selv et bredt medieforlig, så aftalen potentielt blev mere holdbar, burde I have strakt jer længere for at få socialdemokraterne med?

»Nej, hvis forudsætningen for at få et bredt medieforlig blev, at vi ikke kunne lave aftalen om DR (besparelse på 20 pct., red.), som regeringen og DF har lavet, så ville prisen være for høj, og den pris ønskede vi ikke at betale. Derfor ville vi hellere fastholde det høje ambitionsniveau og lave en smal aftale end at sænke det og få en bred aftale.«

Om det oprindelige regeringsudspil

Det kan ligne, at nogle af de centrale dele af dit regeringsudspil er væk fra aftalen: Salget af TV 2, public service-pulje på 220 mio. kroner er halveret, nedskæringen af TV 2-regionerne er væk og erstattet af en merbevilling til regionale medier. Er det en ydmygelse rent politisk, at det er endt sådan?

»Overhovedet ikke. I forhold til det oprindelige udspil har vi tilført yderligere ressourcer – det betyder, at vi fremover kan momsfritage digitale medier på samme måde, som de trykte aviser også er momsfritaget i dag. Så vi er på alle måder tilfredse med, hvordan det er landet. Det er klart, at vi ærgrer os rigtigt meget over det med TV 2-salget. Men når du læser aftalen igennem, så står der, at det er et spørgsmål, vi tager vi op til drøftelse igen om to et halvt år, altså midtvejs i perioden. Så regeringen har bestemt ikke opgivet salget.«

»TV 2-regionerne har tidlgiere været fritaget for at betale omprioriteringsbidraget, som andre statsligt finansierede institutioner har været pålagt. Vi mente, det var fint, at de også skulle levere på den del. Det ønskede DF ikke, og der har vi så fået tilført nogle flere penge, som gør at besparelse kan annulleres. Det er meget almindeligt i et forlig, at parterne bøjer sig mod hinanden.«

Om DR's besparelser og armslængdeprincippet

DR-nedskæringerne på 20 pct. er blevet ledsaget af krav om styrkelse af regional dækning, og fastholdelse af orkestrene og koncertsalen (som tidligere blev kaldt dyre), og styrkelse af nyheder, børn og unge og kulturindhold. Hvis så meget skal styrkes kan man godt spørge sig selv, hvor DR så skal spare de 20 pct.?

»Ja, det kan jeg godt forstå, man kan tænke over. Nu er medieaftalen lavet og først i august og september skal vi lave en public service-kontrakt med DR, hvor vi går mere i detaljer med, hvordan får vi så lavet dette strategiskifte i retning af, at DR bliver den kulturinstitution, som vi ønsker i medieaftalen. Men det kan jeg først sige mere om i august eller september.«

Hvorfor kan du ikke sige noget om det nu?

»Fordi det vil jeg gerne have lov til at drøfte, når vi skal drøfte konkret, hvordan den public service-aftale kommer til at se ud. Men DR har i mange mange år været en monopolvirksomhed, som var de eneste, der lavede fjernsyn og radio i Danmark. Og i de sidste årtier er der kommet mange andre til, som leverer indhold til danskerne. Derfor er DR’s position i mediemarkedet ændret, og derfor siger vi: "Nu skal vi have en renæssance, hvor DR gentænker sig selv, som det det oprindeligt var tænkt som: Et kulturelt fyrtårn."«

Der står lidt i medieforliget om, hvad DR skal fremover. Den 20 pct. besparelse skal blandt andet ske ved at lukke af to af mediets alt seks flow tv-kanaler. DR skal f.eks. også være forpligtet til at have en alsidig dækning af dansk idræt. Ser man her tegn på, at DF i forhandlingerne har fået held med at blande sig i, hvilket indhold en public service-institution skal lave – og at vi dermed ser en udfordring af armslængdeprincippet?

»Overhovedet ikke. Nej, armslængden skal vi fastholde. Det vil være sådan fremover, at der vil være politikere, der har lyst til at kommentere på enkeltprogrammer. Sådan har det også været indtil nu. Men at vi fastholder armslængden kommer bl.a. til udtryk i, at selvom finansieringen af DR nu kommer på finansloven, så er det ikke sådan, at man ved hvert eneste års finanslov skal diskutere DR. Vi fastholder rammerne for fem år. Faktisk et år mere end tidligere, hvor man lavede fireårige aftaler. Faktisk bliver der endnu mere ro omkring DR’s økonomi, end der har været tidligere.«

Om flytning af Radio24syv

Radio24Syv skal have hovedsæde i Vestdanmark…

»Ja, det er ikke nogen idé, der har groet i regeringens baghave. Det var ikke en del af regeringens medieudspil, men et ønske fra DF’s side. Fra regeringspartiernes side, syntes vi, det var en meget dårlig idé. Vi sagde: Nu har vi lige bygget en radiokanal op, som der er mange borgere, der er glade for. En totalflytning vil være ødelæggende for Radio24syv." Derfor har vi fået sikret, at halvdelen af medarbejderne kan blive i København.«

Er I blevet kørt rundt i manegen af DF i forhold til Radio24syv?

»Overhovedet ikke. Det er sådan i en forhandling, at man må bøje sig mod hinanden. Nogle af DF’s ønsker har de fået igennem, andre har de ikke fået igennem. Det dejlige ved denne her aftale, er, at DF går ud og siger, det er en rigtig god aftale med mange DF-aftryk. Og regeringspartierne synes, det er blevet en rigtigt god aftale, hvor vi har fastholdt ambitionsniveauet i regeringsudspillet. Det kendetegner en god aftale, at alle parter er tilfredse.«

Adm. direktør for Radio 24syv, Jørgen Ramskov, siger, at »han savner en forklaring på, hvorfor en velfungerende radiokanal skal splittes ad.« Så hvad er svaret?

»DF ville helst have det hele flyttet til Vestdanmark. Der har vi sagt fra regeringspartiernes side, at vi synes det er en rigtigt dårlig ide. Nu har vi brugt otte år på at investere massivt på at få opbygget en ny radiokanal, og så ville det være ærgerligt at sige, nu starter vi helt forfra. Men jeg skal lige sige for god ordens skyld, at når udbuddet skal komme igen, så er det jo et åbent udbud. I princippet kan alle byde på det.«

Om licens over skattebilletten

Tidligere på året viste beregninger fra Cepos, at det potentielt kunne lede til et højere skattetryk at rykke licensen over på skattebilletten, og dengang sagde LA’s finansordfører, at aftalen med DF skulle ændres, så det blev sikret, at aftalen på lang sigt ikke ville øge skattetrykket for den enkelte dansker. Er det så blevet sikret i den nye medieaftale?

»Mellem regeringspartierne og DF er vi fuldstændigt enige om, at det er ikke meningen. Og hvis der er nogen, som kan komme og vise, at det bliver konsekvensen af det om fem, syv eller ti år, så må man drøfte det til den tid. Det er ikke meningen med den.«

Men er det sikret i aftalen?

»Der kan ske så meget på skatteområdet i løbet af fem, syv ti år, at det kan jeg ikke forudsige. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der kan.«

Om hvad "kvalitet" er

Overordnet set skal DR gå fra at have været ”en bred mediemastodont” til at blive et ”kulturelt fyrtårn” med fokus på nyheder, oplysning, kultur og læring. Der skal altså sikres mere kvalitetsindhold til danskerne, så hvad er ”kvalitet” for dig?

»Kvalitet er godt, troværdigt og dansk indhold. Vi har i mange år diskuteret kvantitet, når vi har talt om DR som en bred medievirksomhed, som i princippet har skullet levere alt til alle hele tiden. Nu vil vi gerne have, at vi begynder at tale kvalitet i stedet for. Ikke mindst i et marked, hvor vi alle sammen bliver bombarderet med medieindhold. Noget indhold er godt, andet er ikke godt. Derfor er det meget vigtigt, at netop kvalitet er kendetegnende for en så central kulturinstitution som DR, den kulturinstitution, som modtager massivt flest penge i landet.«