Det kan kun gå for langsomt med at give de potentielle ofre besked

Det er »psykisk uholdbart« og »for slapt og ikke i orden«, at folk i potentielt uger endnu må tjekke postkassen forgæves, konstaterer Amputationsforeningen. Det er svært at være uenig i.

»Rigtig mange venter på det brev. Der kommer hele tiden nye meldinger om tidsplanen, og det gør mig vred.«

Ordene kommer fra Amputationsforeningens formand, Marianne Palm. De er hendes reaktion på, at alle potentielle ofre for amputationsskandalen i Region Midtjylland endnu ikke har modtaget brev om det fra regionen – bl.a. med en vejledning i, hvordan man kan klage til Patienterstatningen.

Det er »psykisk uholdbart« og »for slapt og ikke i orden«, at folk i potentielt uger endnu må tjekke postkassen forgæves, konstaterer hun.

Den udlægning er svær at være uenig i.

Lad os lige huske, at Dansk Karkirurgisk Selskab i december 2018 og igen i februar 2019 skrev direkte til regionsledelsen med bekymringer om en spareplan for karkirurgien.

Jacob Haislund, redaktør

Forestil dig, at du for tre år siden fik amputeret dit højre ben lige under knæet på samme vis, som den 85-årige Tage Andersen gjorde det. Og forestil dig så, at du i dag skulle sidde i din kørestol og spekulere på, om det i virkeligheden kunne være undgået, hvis regionen rettidigt havde taget de rette forebyggende skridt.

Forestil dig det tab af frihed, som tabet af et ben medfører. Tage Andersen var friluftsinstruktør med stort kendskab til Mols Bjerge og lange vandreture på programmet i weekenderne. Nu sikrer en rollator og en benprotese, at han fortsat kan bevæge sig rundt.

I den forgangne uge tog politikerne affære og placerede et ansvar, da Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen, blev fyret. Men der er meget, som endnu skal gøres i denne sag.

Ole Thomsen blev fyret, efter at det kom frem, at der i juni 2019 blev slået til lyd for, at man i Region Midtjylland gennemførte uforholdsmæssigt mange amputationer på det karkirurgiske område.

»Antallet af ben-amputationer på grund af åreforkalkning ligger væsentligt højere i Region Midt end i for eksempel Region Syddanmark,« skrev det tværfaglige specialeråd for karkirurgi i Region Midtjylland dengang.

Men ordene gik med Ole Thomsens ord »under radaren«, og først nu, tre år og en analyse af området senere (i øvrigt en analyse bestilt af Ole Thomsen), er problematikken for alvor kommet frem i lyset.

»Jeg tror, vi alle sidder med oplevelsen af, at der var nogle oplysninger, vi skulle have haft tidligere i forløbet,« har regionsformand Anders Kühnau (S) sagt efter fyringen af koncerndirektøren.

Regionsrådsmedlem Lone Langballe (DF) har til Jyllands-Posten forklaret, at politikerne har skullet spare 1 mia. kr. på otte år og undervejs har haft brug for at blive informeret om, hvad besparelserne ville føre til.

Men lad os lige huske, at Dansk Karkirurgisk Selskab i december 2018 og igen i februar 2019 skrev direkte til regionsledelsen med bekymringer om en spareplan for karkirurgien.

I brev nummer to, som var sendt til Anders Kühnau og på dagsordenen i regionsrådet den 27. marts 2019, udtrykte Dansk Karkirurgisk Selskab bl.a. frygt for spareplanens negative konsekvenser for patienterne med en påmindelse om, at »stigende ventetider på karkirurgisk behandling øger risikoen for koldbrand og amputation«.

Kan man ikke godt argumentere for, at Dansk Karkirurgisk Selskab i 2018 og 2019 forsøgte at informere politikerne om konsekvenserne af en spareplan på det karkirurgiske område?

Nu er der sat gang i en ekstern undersøgelse af sagen, og det vil da give mening også at se nærmere på den politiske håndtering af sagen i den forbindelse.

Men før det – og hurtigst muligt – bør man sikre, at de hundredvis af midtjyder, som ventes at modtage et brev fra Region Midtjylland om, at de måske fortsat kunne have haft deres lårben og underben, rent faktisk får det brev.

Prisen, de betaler, stiger dag for dag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.