Det, man siger, er man selv

Jo kraftigere valg du tager, jo kraftigere effekt har det på dine relationer. Styrke skaber usikkerhed. Men behøver den nu det?

Artiklens øverste billede
Tegning. Rina Kjeldgaard

Jo dygtigere jeg bliver, jo mere ensom føler jeg mig.

Dybt suk.

Sukket kom fra en kvinde midt i 40’erne. Veluddannet, lækker, intelligent og alt andet end offer i sit eget liv.

I min praksis i Højbjerg kommer der mange kvinder. Modsat hvad man måske skulle tro, er de kvinder, der træder ind ad min dør, ikke svage ofre, der ikke kan tage stilling til deres liv og lever i skyggen af andre.

Tværtimod, generelt er de klienter, der kommer hos mig, ressourcestærke individer, der ikke vil finde sig i at have en udfordring, de ikke selv kan løse.

Måske har du også mødt hende. Hun er dygtig, ved, hvad hun vil, og er ikke bleg for at sige sin mening. Den slags kvinder skaber usikkerhed blandt kvinder, der ikke selv har samme power. Hun provokerer os, gør os nervøse, og derfor er det lettest at holde hende lidt på afstand.

Vi kan ikke lide det, vi spejler os i. For hvis hun ikke er for meget, er det så mig, der er for lidt?

Jeg elsker at arbejde med disse dynamikker i mit terapirum.

Elsker at kigge på, hvad der sker, når vi som mennesker tør tage os selv alvorligt og flytte os fra a til b.

Lære vores uhensigtsmæssige mønstre at kende og acceptere dem eller ændre på dem alt efter, hvad problematikken er.

Jeg tror dybt og inderligt på, at vi som mennesker skal tage ansvar for vores egen måde at leve på, og når kvinden i min stol sukker over, at det er ensomt at være i hendes position, så har hun sikkert ret.

Så til dig, der også møder modstand: Modstanden handler sjældent om dig, men om afsenderen.

Jo kraftigere valg du tager, jo kraftigere effekt har det på dine relationer.

Styrke skaber usikkerhed. Men behøver den nu det?

Hvad nu hvis styrke skaber fascination?

Som børn udvikler vi os hele tiden. Lærer at stå, gå, tale, synge, cykle, læse, regne osv.

Børn er i en konstant udvikling.

Det er voksne også, eller er de? Tankevækkende er det, at mange af dem, jeg møder, der bøvler med sig selv, er stoppet med at udvikle sig.

De har fået uddannelsen, jobbet, kæresten, huset, bilen, konen/manden, børnene – og hvad så nu ...?

Er det bare det?

Kvinden fra forleden var ikke stoppet. Hun havde fortsat sin udvikling. Stolt, glad, selvsikker, i gang og fuld af mod og styrke. Der var ikke skyggen af depression eller afmatning over hende. Men derimod en sorg. En sorg over at føle sig uden for fællesskabet fordi hun ikke er faldet til ro i en ramme, som mange af hendes jævnaldrende synes, hun skulle være i.

Jeg læste for nylig et citat på nettet: »What Susie says of Sally – says more of Susie than of Sally«.

Jeg tror på, at vi ikke kan stå stille, hvis du ikke bevæger dig fremad, går du tilbage. Og det er, når vi går tilbage, at vi bliver bange for dem, der går fremad.

Med fremad mener jeg ikke, at du konstant skal udvikle dig fagligt, jobrelateret, opgradere boligen osv. Nej, jeg mener, at du ikke skal gå i stå mentalt. Du skal ville noget. Du skal brænde for noget.

Se muligheder i stedet for begrænsninger. Flytte dig. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad det er, så længe det giver dig lys i øjnene.

Et menneske med lys i øjnene vil aldrig bruge tid på at tale grimt om andre. Mennesker, der bagtaler andre, viser blot deres egen usikkerhed. Det handler om at være i underskud, være gået i stå, ikke selv være i gear og i flow.

Tænk over, hvornår du sidst har mødt et menneske i overskud, der lige ville bruge sin og din dyrebare tid på at tale andre ned. Nej, vel. Fokus er ligesom et helt andet sted.

Så distancen til kvinden handler ikke om, at hun er forkert. Bag afstanden findes personer, der næres af en form for sandhedsprincip, der afgør, om hun er rigtig eller forkert. Kernen i det hele er, at denne retfærdiggørelse ikke handler om kvinden overhovedet, den handler om, og kan kun handle om, de personer, der tager distancen. Om alt det, de ikke selv har fået gjort, opnået eller fået.

Jeg har et grundprincip: at ordentlighed altid vinder til sidst. Dvs. at der faktisk i min verden er noget, der hedder at opføre sig ordentligt.

Jeg har en hellig værdi i mit eget liv, som jeg selv øver mig i at praktisere og gør alt, hvad jeg kan, for at lære mine børn. Øver mig i at tale ”til” og ikke ”om” andre. Sætter en værdi i ikke at pege fingre og finde fejl, men øver mig i stedet dagligt i at påpege det ekstraordinært positive.

I de dage, hvor jeg selv har tendens til at gå lavt, kigger jeg på, hvad jeg misunder eller mangler, og vender det til fascination og noget, jeg ønsker mig.

Konsultationen med denne skønne kvinde sluttede denne formiddag i Højbjerg med alt andet end dybe suk.

For den distance, hun oplevede, var jo – set i dette lys – dybest set en kompliment.

Så til dig, der også møder modstand: Modstanden handler sjældent om dig, men om afsenderen. Tag aldrig dette tunge tæppe på. Smid det, så snart du opdager, du er viklet ind i det, og fortsæt din egen rejse.

Din rejse. Ikke deres.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.