Det er ikke dine følelser, der fucker dig op

Kender du din smerte-dulme-cyklus? Vi dulmer, når vi ikke kan holde vores tristhed, angst, vrede, skuffelse ud.

Artiklens øverste billede
Hvad dulmer du din smerte med? Er det alkohol? Eller er det mad? Træning? Sex? Sukker? Drama? Arkivfoto: Janus Engel/Polfoto

De fleste af os har ikke lært, at vi faktisk sidder med nøglen til vores egen skaberkraft. Når vi ikke tager ansvar for vores eget liv, så stikker tingene hurtigt af for os. Der kommer ubalance og modstand. Modstand på virkeligheden.

Hvorfor? Fordi dit liv ikke udvikler sig, som du ønskede dig det.

Lidelse opstår altid i fravær af mening. Når noget bliver meningsløst for os, uden retning, uden formål, uden passion hen imod vores dybeste længsler, så lukker psyken ned.

Er det her livet? Er det bare det? Var det virkelig det, det kunne blive til for mig?

Livet skal give mening, ellers er der noget, du har misforstået. Mening lander, når du går ud og tager det, du drømmer om.

Når du er modig nok til at sætte ord på dine egne følelser, navigere i dem, sige til, sige fra.

En klog kvinde sagde engang til mig »den, der danser mest, kysser mest og elsker mest, vinder!«

Vinder hvad? Tænker du måske.

Vinder sig selv! Lige der er der en kvinde eller en mand, der har turdet. Turdet at gå ud i livet og tage det, vedkommende har villet have. Siger ikke at dans, kys og kærlighed redder alt. Men jeg siger, at præcis dét er noget, du udøver, når du tør.

Så kom nu. Sæt ord på de fucking følelser. Lad dem være dine dybeste guidelines til det liv, du gerne vil have.

Smerte opstår, når der er inkongruens mellem det liv, du lever, og det liv du drømmer om.

Så hvad drømmer du om? Hvad mangler du? Hvad skal der til, for at du får det? Hvordan føles det ikke at have det?

Hvad er det værste, der kan ske, hvis du i morgen lyttede lige lidt mere intenst til den stille hvisken?

Gang på gang oplever jeg klienter i terapirum, der er slukkede. Er tuned off, har mistet kontakten til deres aller vigtigste stemmer. Deres følelser.

De undertrykker dem, synes de er besværlige. Overhører eller dulmer.

Kender du for eksempel din smerte-dulme-cyklus? Hvad dulmer du med, når du oplever følelsesmæssig smerte? Hvad overdøver du dine fineste rådgivere med?

Er det alkohol? Er det mad? Træning? Sex? Sukker? Drama?

Vi er blevet en generation af smerte-dulmere. Vi dulmer, når vi ikke kan holde vores tristhed, angst, vrede, skuffelse ud. I stedet for at turde at lytte. Mærke. Se og tage sig af det.

Hvis det nu er dit barn, der kom med den smerte, ville du så også bare dulme den, for at få den til at gå væk? Eller ville du tage dig af det? De fleste af os ville med dødsens alvor tage os af det. Hjælpe, forstå, gå ind i det.

Hvorfor gør vi det ikke ved os selv?

Hvorfor synes vi, at følelser er barnlige eller pinlige?

Mine holdninger er helt klart, at vi, for at kunne træffe de rigtig valg for den retning vores liv skal have, er nødt til at lytte til vores følelser.

Vi bærer alle ansvaret for vores egen lykke, og hvert et lille valg, man træffer, vil altid bringe dig tættere på eller længere væk fra det, man længes mod.

For at kunne komme i kontakt er vi nødt til at stoppe med at dulme.

Du dulmer let sammen med andre. Et af de bedste steder at lytte helt rent til, hvad der sker i dig, er, når du er alene. Den der grænseoverskridende stilhed der gør, at dine følelser bliver rigtig intense. I stilheden hører du dig selv. I stilheden kommer svarene.

Er det ubehageligt? Ja! Følger der konsekvenser? You bet!

At lytte og tune ind på hvad du længes efter og mærke efter, om du er tilfreds, er en stærk øvelse.

At lytte til mine følelser har indimellem kostet mig dyrt. Jeg har måttet sige farvel til en dejlig mand, en kærlig bolig, et godt job eller en opsparing.

Det har gjort ondt. Det har gjort mig ensom, ulykkelig og bange!

Men jeg har været nødt til at træffe nogle valg på den korte bane for at udvikle mit liv, som jeg gerne vil have det på den lange bane.

I processen har det været rædselsfuldt. Efterfølgende kan tanken strejfe mig: Det her skulle du have gjort noget før.

Vi bærer alle ansvaret for vores egen lykke, og hvert et lille valg, man træffer, vil altid bringe dig tættere på eller længere væk fra det, man længes mod.

Jeg tror ikke på skæbnen, jeg tror på handling. At kalde noget for skæbne er at parkere ansvaret for dit liv eksternt.

Så min opfordring er: Gør, hvad du kan for at sikre dig mening i dit liv på alle plan.

Afstem dig med dine følelser. Tag dig af dem, lyt og lær.

Det er nemlig ikke dine følelser der fucker dit liv op, det er alt det, du gør for ikke at mærke dem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.