Er der et liv efter parforholdet?

Omkring 105.000 indbyggere i byen, hvor vi smiler meget, er singler. Så det at være single er man ikke alene om.

Artiklens øverste billede
Romantisk kærlighed er ligesom at spise kage med glasur, og hvor smager det godt, men det er ikke livstruende at undvære. Arkivfoto: JP

Jeg så engang en reklame med en familie, der udstrålede idyl, kærlighed og overskud. Måske var den fra Lalandia eller Legoland. Jeg kan ikke huske det.

Jeg har selv været i en kernefamilie i mange år, indtil jeg blev skilt for tre år siden og blev kastet ud på singlelivets vilde våger.

Og der var så dejlig trygt, rart og hyggeligt, der i familien. Så jeg kan virkelig godt forstå, at der bliver skrevet sange, lavet film og solgt produkter via dette setup. Det kan virkelig noget. Og når så der kommer børn ind i billedet, er idyllen næsten ikke til at slukke.

Måske er jeg farvet af mine klienters historier fra det virkelige liv, hvor dette glansbillede ikke altid ser sådan ud. Måske er det min egen oplevelse med at miste kærligheden til ham, jeg har børn med. Måske er det reklamernes tendens til, at gøre det hele så evigt saliggørende i parforholdet og familien, jeg irriteres over.

Er du ikke inde, så er du ude. Jeg har lavet terapi hver dag i 12 år og elsker det stadig. Hver dag nye historier fra det virkelige liv. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at 8 ud af 10 samtaler drejer sig om kærlighed. Den vi har, der ikke virker. Den vi aldrig fik. Den vi fik, men mistede igen. Den, der æder os op, og den, der slider os ned.

»Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, du vil fortryde begge Dele…«, lyder et citat af Søren Kirkegaard.

Åh, hvilket dilemma. For når alt kommer til alt, er det eneste, vi vil, jo kærligheden.

ja, vi vil kærligheden! Og hvor er det skønt. Der, hvor jeg bare synes, at det er ærgerligt, og noget er gået galt i maskineriet, er der, hvor vi ikke kan leve uden.

Der, hvor det at være single er tæt på at være tabu. Der, hvor ikke at være en del af en familie er lig med, at du er lidt fejlslået. Der hvor ikke at have den romantiske kærlighed gør dig anderledes.

Rigtig mange singler i dag føler sig udenfor. Føler sig forkerte. Føler sig som en fiasko. Jagten på den eneste ene står lysende klart, bøjet i neon, og panikken anes i øjnene. Jeg hører så mange forsvarstaler for singlestatussen i mit rum. Det er åbenbart noget, der skal forsvares.

Da vi som børn legede far, mor og børn, legede vi ikke mor, børn og børn, men tiden var også en anden. Nu skriver vi 2014, og hver dag stiger antallet af singler.

En undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at knap en million danskere bor alene. Lad os bare for en stund tune ind på vores egen by. I min optik er Aarhus kandidat til at være Danmarks hyggeligste by og har tilmed kælenavnet "Smilets by”, hvilket sikkert ikke er en tilfældighed. Aarhus er tilmed Danmarks næststørste by med ca. 300.000 indbyggere. Er du single i Aarhus, er du ikke alene. En optælling i 2012 viste, at ca. 105.000 indbyggere i byen, hvor vi smiler meget, er singler. Så det at være single er man ikke alene om.

Og hvordan fremstilles singlerne så? I medierne er der efterhånden et tydeligt tegn. Der lægges en knivskarp vinkel på singlekvinderne i serier, film, magasiner og bøger. Nævner i flæng ”Nynne”, ”Bridget Jones” og selvfølgelig ”Sex and the Citys” Carrie Bradshaw.

Og jeg er sikker på, at der en rigtig god grund til, at disse populære roller er taget af singlekvinder. Det er simpelthen mere interessant og forfriskende at høre om den fremadstormende, selvhjulpne, single karrierekvinde. Det er nemlig en langt bedre historie, end hvis rollen var besat af en singlemand. Det ville være uinteressant og almindeligt.

En single fremstilles altså i medierne som en powerkvinde, der er modig, dyrker sig selv og veninderne og udlever karrieren. Jeg hylder denne optik på singlekvinderne. Powerkvinder, ja, hvorfor ikke – det er jo det, de er. Modige, selvstændige og stærke alene.

Uanset hvad kan vi sikkert hurtigt blive enige om at ordet powerkvinde er et forfriskende pust til den mere traurige og belastede betegnelse ”enlig mor”.

Uanset hvad kan vi sikkert hurtigt blive enige om, at ordet powerkvinde er et forfriskende pust til den mere traurige og belastede betegnelse ”enlig mor”, som socialforvaltningen anvender. Et udtryk, som automatisk trækker en hel del negative konnotationer med sig. Jeg er desuden helt sikker på, at den enlige mor trækker på al sin power og styrke for at få hverdagen til at hænge sammen.

Jeg vil gerne starte en bevægelse for, at singletilstanden ikke er lig med en form for andenrangsliv. Hvor det at være alenemor, alene-far eller bare alene ikke er negativt ladet.

Der er i dag frit valg på alle hylder. Frit valg er også lig med frit fald. Det betyder dog ikke, at en nyanlagt indkørsel og ligusterhækken i forstaden er det eneste saliggørende. Jeg tror, at tryghed her af og til forveksles med kærlighed – men det er bare en hypotese.

Det ikke at være i et traditionelt familieliv er et valg lige som alt andet.

Romantisk kærlighed er ligesom at spise kage med glasur, og hvor smager det godt, men det er ikke livstruende at undvære.

Kage uden glasur kan faktisk smage fantastisk og give dig masser af fantastiske nye smagsoplevelser.

Jeg starter i det små bevægelsen med at booste mine singleklienters selvværd helt op til skyerne. Få dem til at finde ressourcen i det at stå alene og med mulighed for at se, opleve og flirte med verden på en anden måde.

Der er et hav af muligheder i Aarhus, de skal bare findes, for de er der. Dans i Karmaklubben, spis i Madrouletten, tag til koncert, gå på café.

Det kræver mod, ja, og til tider kan det være op ad bakke.

Hvad så?

Turen op ad bakken giver gode baller, og udsigten er fantastisk.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.