Affaldssortering – hvad skal vi regne med?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvad skal borgerne regne med? Miljøministeriet oplyser til JP, at man fastholder en merudgift på kr. 55 pr. husstand ved, at borgerne selv sorterer.
Direktør for Dansk Affaldssortering Mikkel Brandrup oplyser, at det ikke holder. Der kommer store gebyrstigninger. Fordi det koster penge at købe nye spande, nye skraldebiler, og det koster også at komme af med affaldet. Magen til vrøvl skal man da lede længe efter. Mikkel Brandrup skulle vist finde et nyt job eller få sine skolepenge tilbage, såfremt han ikke kunne forudse dette.
Chef for Genbrug og Energi Lene van der Raad oplyser, at i Aarhus vil der komme en stigning på ca. 1.000 kr. Professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, mener, at borgersortering i hjemmet er en alt for dyr måde.
Konklusionen må være, at borgerne ikke kan regne med noget som helst. Det skulle da lige være regningen!