Regeringen holder sit løfte – det er et skridt på vejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Statsminister Mette Frederiksen har med sin socialdemokratiske regering stillet forslag til en pensionsmodel, der vil gøre det muligt for de mennesker med længst tid på arbejdsmarkedet at trække sig tidligere tilbage.

Mens vi har ventet, har der ikke været mangel på “Arne-vittigheder”, ja på Dansk Folkepartis hjemmeside talte man ligefrem hvert sekund, Arne måtte vente. Nu er det anderledes – nu venter Arne på Kristian Thulesen Dahl, og tiden går.

3F Aarhus Rymarken er glad for, at regeringen har overholdt sit valgløfte og på den måde har sat et nødvendigt og længe ventet fokus på de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Regeringens udspil er et, der vil kunne blive aktuelt for rigtig, rigtig mange medlemmer de næste år. Det giver 3F’erne mulighed for at planlægge deres tilbagetrækning endnu bedre. For nogen vil tidlig pension være en mulighed, for andre vil det være seniorpension eller førtidspension. Fakta er, at der er kommet endnu en mulighed.

Vi er selvfølgelig spændte på at se, hvilken aftale der ligger på bordet, når forslaget har været til forhandling, men så længe det gavner lønmodtagerne og vores medlemmer, så ser vi positivt på fremtiden og mulighederne for en værdig tilbagetrækning.

Forslaget for tidlig tilbagetrækning er: Man kan få den, når man bliver 61 år gammel, og 42, 43, 44 eller flere års ophold på arbejdsmarkedet giver mulighed for henholdsvis 1, 2 og 3 års tidligere tilbagetrækning. Optællingen baseres på vores oplysninger hos ATP og omfatter således også sygedage, barsel og deltidsansættelser. Da det fortrinsvist er kvinder, der er ansat i fysisk opslidende deltidsstillinger inden for f.eks. rengøring, vil vi gerne kvittere for, at regeringen har løst en potentiel skævvridning af ordningen ved helt retfærdigt at lade den omfatte næsten alle.

Det er klart, at de mennesker med lange uddannelsesliv får vanskeligt ved at nå den mængde arbejdstid, der muliggør tidlig tilbagetrækning. Til det er der at sige, at mennesker med høje uddannelser typisk har mindre fysisk betonet arbejde, med mindre fysisk nedslidning til følge. Mennesker med høje uddannelser har samtidig en højere indtjening, og de har nogle andre muligheder på arbejdsmarkedet.

Der er dog lagt en begrænsning ind, fordi det netop ikke er en gavebod, men en seriøs håndsrækning til mennesker, der behøver det. Der er simpelthen nødt til at være en afvejning af behov. Derfor har regeringen foreslået, at man bliver modregnet i ydelse, hvis man har sparet mere end 2 mio. kr. op i pension.

Det er i store træk regeringens forslag. Nu venter der så en knivskarp forhandling, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og hans dygtige team skal sortere i signalpolitik og substans og få afklaret, hvilke partier der rent faktisk vil hjælpe de mennesker med længst tid på arbejdsmarkedet, og hvilke der bare mødte op for at kunne smække med døren på vej ud.

Men vi er fortrøstningsfulde. Stemningen i rød blok virker meget løsningsorienteret, og tanken er indlysende rigtig: Når du har givet 42 år på arbejdsmarkedet, og kroppen ikke kan mere, så skal du have en ordentlig og respektfuld ret – retten til selv at beslutte at trække dig tidligere tilbage. Det kan vi godt unde de mennesker, og det tror vi også, at danskerne godt kan.