Det, der sker med Aarhus, minder om en konkurrence i skolegården
Konkurrencen om, hvem der kan bygge den højeste bygning, er blot endnu et element, der er med til at ødelægge byen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En stor tak til arkitekt Anders Bové Christensen for det indlæg, som JP Aarhus bragte den 18. november.
Jeg så også det indlæg fra den 6. november, der omhandlede “herligheden” i form af kontorhuset ved Mindet i Aarhus med en højde af 146 meter – 8 meter højere end det kommende Lighthouse på Aarhus Ø.
Den konkurrence, som lægges for dagen, minder mig om det væddemål, vi havde som drenge på Risskov Skole, når vi skulle se, hvem der kunne pisse højest op ad væggen i pissoiret i den store skolegård.
Anders Bové Christensen beskriver så flot og grundigt, hvorfor vi ikke skal have endnu et “vartegn” i vor efterhånden så hårdt prøvede by.
Personligt har jeg kendt Aarhus i 70 år og fulgt udviklingen fra en by til en stor by – ikke storby. Jeg græmmes ved udviklingen, idet politikere og stadsarkitekter har tilladt, at profilen af byen er blevet skændet af høje bygninger på de forkerte steder og af fortætning – den værste opfindelse, som stadsarkitekterne ellers har været så glade for. Vi skal mokkes sammen på ingen plads, og vor små grønne nicher har måttet lade livet. Pengene bestemmer.
Man kan kun savne de udsyn, som Aarhus var kendt for, når man kørte ned mod vandet/havnen. Eksempelvis det smukke syn, der ventede én for enden af Dronning Margrethes Vej ved Klintegården. Dér åbnede havnen sig op for én. I dag mødes man af bygninger og mørke. Den modsatte vej kunne man se ud mod Fedet – der er lukket i dag.
I Risskov bygges der på det tidligere statshospitals grunde blandt andet ved Krathusvej og Tjørnevej – disse to veje vil ikke kunne klare det beboerantal, der lægges op til. Utallige andre eksempler kunne nævnes.
Fortætning er blevet en svøbe, som vil martre Aarhus langt ind i fremtiden – det er trist for dem, der bliver fremtidige beboere i en ellers så smuk og harmonisk by.