Hvor er alle Kim Larsen-fans, når de svageste bliver ramt?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forleden var der i flere byer mindeoptog for sangeren Kim Larsen, som lige er gået bort. Det er rigtig godt og dejligt.
Men når der er demonstrationer til kamp for de svageste i samfundet, kommer der kun ganske få mennesker.
Dog var der til en demonstration i Aarhus den 7. januar 2011 ca. 1.500 mennesker til demonstration for at sige nej til nedskæringer på social-, psykiatri- og handicapområdet i Aarhus Kommune på 400 mio. kr. fra år 2011 til år 2014. Ellers har der nok været maksimalt 300 deltagere til sådanne demonstrationer.
Groft sagt, så forstår jeg ikke helt, hvorfor der skabes landesorg over Kim Larsen og samles over 30.000 mennesker til optog, når der kun kan samles max. 300 mennesker til protester mod forhold, hvor mange mennesker rammes personligt
Ja, Kim Larsen var en stor kunstner, som ramte os alle, men jeg tror, at vi alle sammen kender en, som enten har en psykisk lidelse, eller som er socialt udsat, ramt af kontanthjælpsloftet, udsat for uendelige ressourceforløb, en, som burde have fået tilkendt førtidspension, eller som skal tvangsflyttes fra et ghettoområde.
Groft sagt, så forstår jeg ikke helt, hvorfor der skabes landesorg over Kim Larsen og samles over 30.000 mennesker til optog, når der kun kan samles maks. 300 mennesker til protester mod forhold, hvor mange mennesker rammes personligt – både på sjæl, på krop og på økonomien. Derfor spørger jeg, hvor er de tusinde mennesker, som egentlig burde være med til demonstrationer i forhold til de svageste medborgere?
Derfor håber jeg også på, at mange flere mennesker vil møde op til demonstrationer, hvor vi viser modstand mod uretfærdigheder, som beskrevet ovenfor.