Tovshøjskolen og Sødalskolen kæmper for at bringe ældste elevers fravær ned – »men vi kan ikke lave mirakler«

Når Tovshøjskolens ældste elever gnider søvnen ud af øjnene og spejder rundt i klasselokalet, kan de ofte se tomme stole.

69,7 pct. af eleverne i 7.-9. klasse havde i det forgangne skoleår nemlig, hvad der bliver betegnet som et opmærksomhedskrævende fravær. Det dækker over et samlet fravær på 10 pct. eller 11 fraværstilfælde i det seneste skoleår.

Denne type fravær er steget drastisk blandt skolens ældre elever i de seneste fem år – fra 34,7 pct. i 2011/2012, og lå i det seneste skoleår markant højere end på byens øvrige folkeskoler, fremgår det af opgørelser, som Børn og Unge, Aarhus Kommune, har lavet for JP Aarhus. Opgørelserne viser desuden, at fire af de ældste elever havde 40-50 pct. fravær, og en enkelt 50-60 pct.

Men tallene viser ikke hele historien, fortæller Thomas Christian Trønning, konstitueret skoleleder på Tovshøjskolen. Bl.a. skyldes en del af det seneste markante hop i det opmærksomhedskrævende fravær, at skolen har indført forløb med arbejdspraktik for nogle af de elever, som har det sværest i den normale undervisning. På den måde slår såkaldt lovligt fravær altså negativt ud i statistikken.

Det lange træk

Thomas Christian Trønning påpeger, at skolen hele tiden har fokus på at nedbringe fraværet, men han minder også om, at Tovshøjskolen på nogle områder har et sværere udgangspunkt end andre skoler i kommunen, da boligområdet Toveshøj er en del af skolens opland. Boligområdet var torsdag endnu en gang at finde på ghettolisten, da denne blev udsendt af transport-, bygnings- og boligministeren:

»Tallene vidner også om, at vi som skole er placeret i et udsat boligområde, hvor en del elever kommer med krævende opvækstbetingelser. På fraværssiden viser det sig bl.a., når eleverne kommer i den alder, hvor de selv skal til at tage ansvar for at stå op om morgenen og komme i skole.«

JP Aarhus har tidligere beskrevet, at Tovshøjskolen i kampen mod fraværet bl.a. har indført faste procedurer for håndteringen af fravær, ansat en socialrådgiver og barslet med et større projekt for at få forældrene til at støtte deres børns fremmøde. Men indsatserne har tilsyneladende endnu ikke båret frugt i statistikken. Det har dog ikke fået troen på indsatsen til at vakle.

»De procedurer, vi gennem de senere år har arbejdet med at implementere, tænker vi, er stadig de rette. Men effekten viser sig ikke med det samme – især ikke når vi taler udskolingseleverne. Vi arbejder vedvarende med at blive endnu bedre til at håndtere udsatte børn og unge, herunder deres opmærksomhedskrævende fravær,« siger Thomas Christian Trønning.

Miraklernes tid er forbi

Højt fravær er ikke ukendt land for Tovshøjskolens kommende skoleleder, Helle Mønster, som tiltræder den 1. januar. Hun er i dag leder på Sødalskolen – godt 2 km fra Tovshøjskolen – og den skiller sig ligeledes negativt ud i fraværsstatistikken.

Mere end hver tredje af eleverne har et opmærksomhedskrævende fravær.

»Det er jo rigtig ærgerligt. Når vi kigger på vores elevgrupper, er der mange børn, der har det svært af den ene eller anden årsag,« forklarer skolelederen fraværstallene.

Helle Mønster understreger, at Sødalskolen hele tiden har fokus på elevernes fravær:

»Fordi en forudsætning for at lære er, at man kommer i skole, og vores vision er, at vores børn bliver rigtig dygtige. Derfor gør vi noget i forhold til fravær, men vi kan ikke lave mirakler.«

F.eks. skal eleverne i 4.-9. klasse skrive sig ind i en bog på kontoret, hvis de kommer for sent. Derefter bliver der sendt en sms til deres forældre, som også bliver kontaktet af skolen, hvis der anes et mønster i fraværet. Forældrene bliver også inddraget – til en samtale – hvis elevernes fravær popper op i centralforvaltningens system.

Men indsatserne til trods er Sødalskolen efter et større fald fra 2013/2014 til 2014/2015 tilbage på tidligere års høje niveau. Helle Mønster har svært ved at forklare udsvingene. Men hun peger på, at 60 af skolens nuværende 350 børn er flygtninge, der går i særlige modtageklasser, og hvis de har ondt i livet, kan det have betydning for, om de kommer i skole.

Statistikken er dog ikke kun trist læsning for skolelederen.

I de ældste klassetrin på skolen er der sket et fald i det opmærksomhedskrævende fravær fra 46 pct. i 2014/2015 til 36 pct. i 2015/2016. Det tilskriver hun i høj grad, at elevrådet med de store elever i spidsen har sat fokus på, hvad der skal til for at komme i skole og betydningen af skolegangen.

Ifølge opgørelsen fra Børn og Unge havde 25.651 af byens folkeskoleelever været fraværende mindre end 10 pct. af det forgange skoleår. 252 elever var væk i mere end 30 pct. af skoleåret, og de seks af disse var væk mere end 90 pct.