Hvordan løser man fraværsproblemet? Professor: Skær i børnechecken

Højt fravær i 9. klasse giver ringe odds for at klare en ungdomsuddannelse. Og med et stigende såkaldt opmærksomhedskrævende fravær – det vil sige 10 pct. om året – hos eleverne i de ældste klassetrin i de aarhusianske folkeskoler mener Niels Egelund, professor i specialpædagogik på DPU, Aarhus Universitet, at der skal tages drastiske midler i brug.

»Tallene tyder på, at det, man har gjort, ikke er nok, og at der skal sættes væsentligt hårdere ind over for disse familier. Mit råd vil være et klip i børnechecken. Så hvis de ikke sørger for at få deres unge til at gå i skole, så må vi klippe i børnechecken,« siger Niels Egelund, der ikke har sat sig specifikt ind i de nuværende indsatser for at få nedbragt fraværet på de aarhusianske skoler.

Er det ikke for hårdt?

»Nej, det er det, der skal til. Det er det eneste, mange familier i den svage ende af systemet respekterer – når det begynder at gå ud over økonomien.«

Niels Egelund har lavet en undersøgelse på området i samarbejde med Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, her var konklusionerne bl.a., at netop hyppigt fravær er den faktor, som i højeste grad kan forudsige, om en elev klarer sig igennem en ungdomsuddannelse.

Han mener derfor, at det er afgørende, at skolerne får fat i de fraværende elever.

»Hvis man ikke hanker alvorligt op i de elever, går til dem og finder ud af, hvad pokker der er galt, så står vi med nogle unge mennesker, der peger i retning af et liv på kontanthjælp.«

Succes i Holme

Niels Egelunds forslag om at bringe børnechecken i spil møder dog ikke meget forståelse på Holme Skole, hvor man er lykkes med at skære i det opmærksomhedskrævende fravær i udskolingen fra ca. 30 pct. for fem år siden til blot 6,6 pct. i fjor.

»Det vil jeg ikke anbefale. Når vi prioriterer indsatsen mod fravær så højt hos os, er det, fordi det ekstraordinære fravær er et symptom på noget andet i barnets hverdag, der er galt. For mig er det et signal om manglende trivsel. Der kan jeg ikke se, at en økonomisk sanktion skulle være løsningen, det er samarbejdet, der skal bygges på,« siger skoleleder Allan Hjortshøj.

På Holme Skole ligger fokus i stedet på tidlig indgriben og på at løse bagvedliggende problemer, som kan ligge til grund for fraværet:

»Vi har valgt at være meget systematiske. Dels omkring elektronisk registrering af fraværet og dels i involveringen af forældre og brugen af opfølgende samtaler. For fravær er en glidebane. Hvis ikke skolen reagerer, kan det virke som et signal om, at man er ligeglad med, om eleven møder op.«

Specielt den elektroniske registrering af fravær, som foregår for hver time i løbet af dagen, bliver fremhævet af skolelederen som et vigtigt værktøj.

Rød, gul, grøn. Smil

Holme Skole er ikke ene om at gå i retning af at indsamle flere data om elevernes fravær som redskab i indsatsen imod det. På Gammelgaardsskolen i Åbyhøj er man gået så langt, at man i dette skoleår har indført et nyt program, som i dagligdagen hjælper lærerne, eleverne og forældrene med at holde øje med fraværet i udskolingen.

Fraværet registreres før hver lektion med et smiley-system. En grøn smiley er udgangspunktet, en gul gives, hvis man kommer for sent, og en rød, hvis man slet ikke kommer. Ved ugens slutning får forældrene så en mail med barnets fremmøde, og i løbet af ugen får først eleven og senere på morgenen også forældrene desuden en sms, hvis barnet ikke er mødt i skole fra morgenstunden.

Ligesom med indsatsen på Holme Skole er formålet også her at kunne sætte ind overfor problemet så tidligt som overhovedet muligt.

»Det handler om, at vi i samarbejde med forældrene lynhurtigt kan se, hvor skoen trykker. Systemet hjælper ikke i sig selv mod fraværet, men det er utrolig godt til at opdage fraværet hurtigt, fordi alle parter kan se det på mail og sms, hvis der er problemer. Derfor er der ikke nogen, som kan opbygge et stort fravær på samme måde, som man måske ellers kan se,« siger Jasper Staffensen, leder for udskolingen på Gammelgaardsskolen.

Han blev leder for udskolingen fra dette skoleår, og det specifikke system var også et brugt redskab på det nu lukkede Center 10, hvor han tidligere var leder. Derfor kender han en del til systemets gode sider, men også til faldgruberne ved den tætte registrering.

F.eks. har Gammelgaardsskolen undtaget enkelte elever fra at få sms’er om fravær sendt til forældrene, hvis der er tale om særligt udsatte børn. I de tilfælde håndterer skolen fraværet på anden vis.

For højt uanset grunden

I Aarhus Kommune er man også opmærksomme på stigningen i opmærksomhedskrævende fravær i udskolingen. Afdelingen PPR og Specialpædagogik styrer en indsats på området, og i spidsen for afdelingen står pædagogisk leder Jan Kirkegaard. Han oplyser, at der især bliver fokuseret på, at fraværet i specialklasser ofte er højt og dermed trækker det samlede gennemsnit opad.

»Men uanset om man kan finde konkrete grunde, er tallet for højt,« konstaterer Jan Kirkegaard.

Han fortæller, at en del af afdelingens indsats lige nu består af et tværfagligt team med bl.a. psykologer og konsulenter, som skolerne kan anmode om at få ud på besøg.

»Det er ikke, fordi de nødvendigvis bare kan løse problemerne, men de kan skabe en særlig opmærksomhed om dem og udvikle lærerenes kompetencer og få forældrene med ind over. Teamet skal give nogle måder at komme videre fra en fastlåst position,« siger Jan Kirkegaard og fortæller, at man lige nu overvejer at give flere penge til indsatsen, fordi teamet er meget efterspurgt af skolerne.

Og det er ikke kommunen alene, som har fokus på fraværet. Aarhus Kommune er med i projekt Back2school ledet af Aarhus BSS, som skal munde ud i flere redskaber, som kan bruges, når et barn får for meget fravær. Bl.a. er der fokus på elever, som bliver væk, fordi de er ramt af angst.

Niels Egelund foreslår at skære i forældres børnecheck for at løse fraværsproblemet. Er det en metode, I har overvejet?

»Jeg har hørt forslaget før, men jeg ser ikke nogen sammenhæng mellem tingene. Jeg kan ikke se, at det skule motivere forældrene, for de ønsker selvfølgelig så god en skolegang for deres børn som muligt i stedet for at de bare hænger på gadehjørnet. Derfor er det i mine ord tomme trusler i et forsøg på at tvinge forældre i spil.