Hver fjerde går direkte i gang med uddannelse

»Jeg skal selvfølgelig have et sabbatår og arbejde og rejse.«

Sådan har studenter-standardsvaret i årevis lydt under huen, når endnu en onkel ville vide lidt om fremtidsplanerne.

Men sådan lyder det ikke nødvendigvis mere.

Hver fjerde – altså 25 pct. – af de studerende, som sidste år blev optaget på landets videregående uddannelser, kom direkte fra en ungdomsuddannelse uden sabbatorlov. I 2006 var det kun hver femte, altså 20 pct., så udviklingen tyder på, at flere og flere unge dropper orloven.

»Nogle unge kan slet ikke se, hvad de skal bruge et sabbatår til,« som Sidsel Daubjerg Overgaard, leder af Studievalg Østjylland, formulerer det.

Hendes forklaring på udviklingen er, at den politiske dagsorden om at få flere hurtigere i gang med en uddannelse præger de unges overvejelser.

»De lytter langt mere til debatten, end mange tror. De ved godt, at de skal skynde sig,« siger hun.

På minussiden kan hun notere, at en del elever bliver stressede af krav om, at de skal hurtigt i gang. Desuden skal de unge, der vælger at søge ind på en videregående uddannelse med det samme, være klar over, at det i dag er langt sværere at tage orlov undervejs i en videregående uddannelse, hvis de efter et år eller to ”går helt kolde i bøgerne”.

Lyst til at komme i gang

18-årige Marie Juhl Jensen, der går i 3. g på Aarhus Katedralskole, er en af de gymnasieelever, der ikke vil holde sabbatår.

»Da jeg startede på gymnasiet, regnede jeg med, at jeg skulle ud at rejse efter studentereksamen, men siden efteråret har jeg vidst, at jeg vil læse matematik på universitetet, og nu har jeg bare lyst til at komme i gang med det samme efter sommerferien. Oveni er jeg konkurrencesvømmer og har en del sociale ting kørende, så jeg har ikke lyst til at rejse ud nu, og jeg er heller ikke skoletræt,« siger hun.

Marie Juhl Jensen går på en linje med matematik, fysik og kemi, og hun gætter på, at fire eller fem af de 17 elever på holdet vil læse videre med det samme efter studentereksamen.

Blandt de videregående uddannelser topper erhvervsakademierne i antal hurtige studiestartere. Sidste år kom 28 pct. af de nye studerende på akademierne direkte fra gymnasiet, og det er både godt og skidt, mener Christian Mathiasen, rektor for Erhvervsakademi Aarhus:

»Hvis man har motivation til at starte med det samme, kan det være o.k. at gå i gang uden pause, men det ville ikke være godt, hvis alle vores studerende kom hertil uden pauser og andre erfaringer. Vi ved fra underviserne, at undervisningen er bedst, når der er et mix af unge studerende og lidt ældre studerende med praktisk erfaring fra erhvervslivet,« siger han.

Orlov giver lavere frafald

På Aarhus Universitet er Berit Eika prorektor for uddannelse, og hun har ikke et standardsvar angående sabbatorlov.

»Vi kan ikke generelt anbefale, om de unge skal tage sabbatorlov eller ej. Det afhænger af den enkelte, men vi kan se af tallene, at de studerende, som har haft ét eller to års sabbatorlov, ofte har et lidt lavere frafald. Tilsvarende kan vi se et lidt højere frafald blandt de hurtige studiestartere, så noget kan tyde på, at en pause kan være gavnlig for nogle,« siger hun.

Oveni påpeger hun, at med den såkaldte fremdriftsreform koster det på SU’en, hvis man bevilger sig selv orlov undervejs i universitetsstudiet.

»Med fremdriftsreformen er det ikke længere muligt at bevilge sig selv en orlovspause på universitetet, for hvis man bliver mere end et halvt år forsinket, mister man sin SU. Det kan betyde, at flere vil vælge at tage en sabbatorlov, inden de starter på universitetet,« siger hun.

Ens egen beslutning

Lasse Sjøbeck Jørgensen er en af de 3. g’ere, som til sommer skal vælge orlov eller uddannelse. Han går på Aarhus Katedralskole og er formand for DGS Østjylland, og han tager helt sikkert orlov – og det gør de fleste på hans gymnasium:

»På Katedralen tager langt de fleste sabbatorlov, og der er måske én eller to i min klasse, som ikke gør. Men hvis nogen føler, at de er helt klar til at starte på en uddannelse efter gymnasiet, skal de da gøre det, og så skal forældrene acceptere den beslutning. Det skal blot være ens egen beslutning baseret på lyst og motivation og ikke regeringens retorik eller anden påvirkning udefra.«