Folkeskoler kæmper med fravær
Pjæk: Knap en femtedel af de aarhusianske folkeskolelever har ifølge kommunen et fravær, der er så stort, at det kræver særlig opmærksomhed. Det er alt for mange, lyder det fra rådmand og skoleledere.
Mandagssyge, fri til skiferie og en almindelig omgang influenza præger de aarhusianske folkeskolelevers skolegang i en grad, så deres fravær bliver betegnet som opmærksomhedskrævende af Aarhus Kommune.
Opmærksomhedskrævende fravær dækker over elever med mindst 10 pct. fravær eller elever med 11 eller flere fraværsperioder på et skoleår. I 2013 hørte 19 pct. af de aarhusianske skoleelever til i denne kategori. Det viser Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2013, som blev offentliggjort i september.
»Vi ved, at et højt fravær kan være tegn på mistrivsel, og at det kan have stor betydning for elevernes videre uddannelsesforløb. Så når 19 pct. havner i den her kategori, så forstår jeg godt, at politikerne råber vagt i gevær. Det gør vi også selv,« siger Stefan Christiansen, formand for Aarhus Skolelederforening.
Han fortæller, at skolerne allerede har forskellige redskaber til at tage hånd om problemerne.
»Min klare opfattelse er, at både skolerne og forvaltningen gør rigtig meget på området. Vi har bl.a. nogle systemer i Aarhus Kommune, der gør, at vi løbende bliver oplyst om, hvilke af vores elever, der har den her type fravær. Derfra kan vi både samarbejde med socialforvaltningen og forældrene. Jeg ved også, at en del af mine kollegaer gør brug af f.eks. socialrådgivere til at tage hånd om fraværet,« siger Stefan Christiansen.
Forældrenes ansvar
Men trods indsatserne har andelen af elever med et højt fravær ligget på omkring en femtedel siden 2011 dog med en faldende tendens. Ifølge rådmanden for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, skal der nu sættes særligt ind.
»En femtedel svarer til cirka fem elever i hver klasse. Det er et højt tal. Jeg vil godt understrege, at fraværet først og fremmest er forældrenes ansvar,« siger rådmanden, som dog stadig mener, at tallet kræver handling fra kommunens side.
I forbindelse med budgetforliget foreslog Bünyamin Simsek derfor, at man skulle bruge 23 mio. kr. årligt på at ansætte en socialfaglig medarbejder på hver folkeskole i kommunen. Forslaget blev ikke vedtaget.
»Jeg giver ikke op. Lærerne skal koncentrere sig om at undervise, mens det socialfaglige personale kan tage sig af elevernes sociale problemer og aflaste i forbindelse med forældresamarbejdet,« siger rådmanden.