Politisk flertal: Snus skal forbydes på kommunens arbejdspladser
I 11 år har arbejdspladserne i Aarhus Kommune været røgfri. Nu er der flertal for at forbyde yderligere nikotinprodukter på kommunale områder.
De 28.000 ansatte i Aarhus Kommune må i forvejen ikke ryge i arbejdstiden. Borgerne må heller ikke ryge på mange kommunale udearealer samt ved busstoppesteder.
Nu vil et flertal i Aarhus Byråd gå et stort skridt videre i kampen mod nikotinprodukter.