Københavnere sætter gang i aarhusianere
Det københavnske sportstøjsmærke Planet Nusa åbner sin første butik i Aarhus på lørdag. Mange aarhusianere kender allerede mærket.
Planet Nusa blev grundlagt af Kristine Esmer og Mille Skat for fem år siden. De vil ikke kun sælge træningstøj til kvinder, men også skabe et fællesskab, hvor kvinder kan mødes for at træne sammen uanset alder, størrelse og fysisk form.