Her får man en unik madoplevelse med saft og frugtvin i topklasse
Der skal bestilles i god tid, hvis man vil sikre sig et bord til den populære søndagsbrunch på Cold Hand Winery ved Randers. Men der er plads til justeringer.
Den bedste dag på ugen er søndag. Og ”Det gode liv på landet” er en rammende betegnelse for den oplevelse, der kan få folk fra det meste af Jylland til at rejse for en rustik brunch en solrig og varm sensommerdag i september.