Bakken Bears har kurs mod endnu et mesterskab: »Det er det, vi gør i Bakken – vi vinder«
Med fire matchkampe er Bakken Bears storfavoritter til at snuppe endnu et mesterskab. Det kan næsten ikke gå galt, kan det?
Igen igen igen er Bakken Bears favoritter.
Holdet kan med endnu en sejr over Svendborg Rabbits torsdag sikre sig sit sjette mesterskab i træk. Men faren for at blive for afslappede lurer lige rundt om hjørnet.
Det er ikke noget, der bliver talt højt om, men cheftræneren er sikker på, at en del af spillerne husker den seneste sæson. Her vandt Bakken Bears også de første tre kampe i finaleserien, men tabte så kamp fire og fem til Horsens.