Jón Thorsteinsson tager bladet fra munden: »Ledelsen begik en fejl«
Jón Thorsteinsson forstod ikke AGF’s beslutning om at udelade ham fra kampe. Søndag fik han et comeback efter knap to måneder.
Det var fuldstændig udelukket, men man har et standpunkt, til man tager et nyt.
Det gjorde den sportslige ledelse i AGF forud for søndagens kamp mod OB, da Jón Thorsteinsson igen fik lov at spille, efter at det ellers var besluttet, at han havde optrådt sine sidste minutter i AGF-trøjen. Årsagen er, at Thorsteinsson til sommer forlader klubben på en fri transfer, men med en truende nedrykning blev beslutningen ændret. Det fik han at vide i en telefonsamtale med sportschef Stig Inge Bjørnebye.
Jón Thorsteinsson gjorde dog ikke en afgørende forskel mod OB, hvor han undervejs havde flere afslutninger uden at score.
Ledelsen lavede en fejl, men de har rakt hånden frem og indrømmet det. Det skal de have ros for.Jón Thorsteinsson
I ugen op til kampen var medierne blevet forbudt at snakke med Jón Thorsteinsson, men efter opgøret mod OB tog islændingen bladet fra munden.