Aggressiv mand truede betjente
Personalet på et værested på Thomas Koppels Gade i Aarhus C kontaktede søndag eftermiddag politiet, da en 56-årig mand opførte sig voldsomt og truende på stedet.
En patrulje kørte til stedet, og da betjentene nåede frem, traf de den 56-årige, der virkede meget aggressiv. Da han blev anholdt, gjorde han kraftigt modstand og råbte forskellige ukvemsord og trusler efter betjentene.
Manden blev sigtet for trusler mod polititjenestemand og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.