»Jeg kan ikke engang læse godnatbøger for mine børn«
Kathrine Krabbe fik for et år siden covid-19. I dag er hun på grund af senfølgerne fortsat sygemeldt fra sit job som jordemoder. Livet, som hun kendte det før 11. marts 2020, kommer ikke igen, konstaterer hun.
Det er mere end et år siden, at Kathrine Krabbe og hendes ældste søn, Svend på 10 år, gik i gang med at læse syvende del af Harry Potter-serien.
Endnu er de to ikke halvvejs i fortællingen.
»Jeg har ikke luft nok til at læse mere end fire sider ad gangen. Er det ikke nederen? Jeg kan ikke engang læse godnatbøger for mine børn,« fortæller Kathrine Krabbe.