Landmænd rystede over afgørelse: »Det er en hån«

Aarhus Kommune indførte i 2017 et forbud mod pesticider i Indsatsområde Beder for at beskytte drikkevandet. Det førte til ni klager. Nu er afgørelsen fastslået: Pesticidforbuddet er kommet for at blive.

Artiklens øverste billede
Sprøjtegifte er udskældte, men umulige at undvære, men umulige at undvære i landbruget, mener ni lodsejere i Aarhus Kommune. Derfor har de haft klaget over kommunens pesticidforbud. Arkivfoto: Thomas Borberg/Polfoto.

Vores drikkevand er i fare, rungede bekymringerne i Aarhus Kommune i 2017. For at beskytte grundvandet, under aarhusianernes fødder og under plovene på markerne, indførte kommunen derfor et sprøjteforbud mod pesticider på landbrugsjord i et indsatsområde syd for Aarhus.

Det gælder dermed landbrugsjorden omkring byerne Beder, Mårslet og Malling. Ni lodsejere i området stejlede over forbuddet. Landbrug og Fødevarer tog deres sag og klagede på vegne af de ni utilfredse landmænd.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har nu fastslået, at forbuddet er nødvendigt for at sikre grundvandet, og Aarhus Kommune derfor fortsat kan forbyde pesticider i området.

»Det er en hån mod de mennesker i området. Landmændene er dybt rystede. Jeg er dybt rystet. Afgørelsen er meget, meget forkert,« siger Jens Gammelgaard, landmand og formand for Landboforeningen i Skanderborg-Odder.

Områderne blev vurderet til at være særligt sårbare over udvaskning af nitrat og pesticider, som udgør en fare for at forurene det vand, som bliver oppumpet i indsatsområdet. Det er kritisk, da det gælder drikkevandsressourcer, der har stor betydning for Aarhus Kommune, lyder det i afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Deres landbrug er ødelagt. De (landmændene, red.) kan ikke dyrke deres marker mere. Man kan lave økologisk landbrug, men det kan ikke betale sig.

Jens Gammelgaard, landmand og formand for Landboforeningen i Skanderborg-Odder

En længe ventet afgørelse

Det er stærkt tiltrængt, at der faldt en afgørelse, mener Vandværkernes Sammenslutning, VPU, der indgår frivillige aftaler med lodsejere baseret på myndighedernes vurderinger for at beskytte grundvandet.

»Vi er lettede over, at det er så klar en afgørelse. Det er en sag, som har en principiel karakter, og som har gjort, at vi har måttet afvente afgørelsen. Vi har derfor ikke kunnet udføre de indsatser, vi skulle, mens sagen har stået på,« siger Flemming Fogh Pedersen, formand for VPU.

Fra indsatsområdet bliver der indvundet 15 pct. af kommunens drikkevand, mens vandværkerne forsyner både lokalområdet og dele af Aarhus by. Det drejer sig om 17 boringer og tre almene vandværker, der sikrer 2,7 mio. kubikmeter drikkevand årligt.

Hvis forbuddet skal gå igennem, må de (Aarhus Kommune, red.) jo betale markedsprisen eller købe ejendommene. Alt andet er forkert.

Jens Gammelgaard, landmand og formand for Landboforeningen i Skanderborg-Odder

For at sikre at aarhusianerne fortsat kan fylde deres indre vandtank med rent vand fra området, er det nødvendigt endelig at få gang i indsatserne, som har været sat i stå, lyder det fra vandværkerne.

»Grundlæggende set har vi stor interesse i at få gennemført indsatserne så hurtigt som muligt. Vi ser i stigende grad en påvirkning af nye giftstoffer. Det er en kritisk udvikling, så vi skal have gang i indsatserne,« siger Flemming Fogh Pedersen.

Omkring 12,5 kvadratkilometer er udpeget som områder, der er særligt sårbare over for udvaskning af nitrat, og derfor også underlagt forbuddet om pesticider. De berørte landmænds arealer omfatter ca. 90 ha af det område.

»Deres landbrug er ødelagt. De (landmændene, red.) kan ikke dyrke deres marker mere. Man kan lave økologisk landbrug, men det kan ikke betale sig. De får også skadedyr. Man tager dermed deres værdier fra dem,« siger Jens Gammelgaard.

Fair og faglige aftaler

Med stemmerne syv mod en i Miljø- og Fødevareklagenævnet blev det på baggrund af oplysninger om områdets vand- og jordforhold, udviklingen i vandkvalitet og fund af pesticider slået fast, at forbuddet er nødvendigt for at beskytte grundvandet og sikre drikkevandet i aarhusianernes haner i fremtiden.

Det kommunale forbud er blevet behandlet i et såkaldt kombinationsnævn med jurister, sagkyndige i grundvands- og vandforsyningsforhold samt læger udpeget af Folketinget.

Det medlem, som stemte for at ophæve forbuddet, mente ikke, at det var godtgjort, at brugen af pesticider vil forurene grundvandet, eller at Aarhus Kommune i tilstrækkelig grad har forsøgt at gennemføre forhandlinger om pesticidaftaler med lodsejerne.

De ni klagende lodsejere er blevet tildelt erstatninger på mellem ca. 200.000 kr. og 1,4 mio. kr. af kommunen som godtgørelse for sprøjteforbuddet.

Vi ser i stigende grad en påvirkning af nye giftstoffer. Det er en kritisk udvikling, så vi skal have gang i indsatserne.

Flemming Fogh Pedersen, formand for VPU.

Erstatningsbeløbet er dog langt fra nok, men en direkte hån mod landmændene, mener Jens Gammelgaard.

»Det er lige meget med erstatningerne. De får ca. 50.000 pr. ha, men jord her i området har en værdi af 200.000 kr. pr. ha. Det er så urimeligt for dem. De er jo stavnsbundet til jorden,« siger han og fremhæver, at det vil betyde, at landmændene kan blive nødsaget til at nedlægge deres gårde.

Flemming Fogh Pedersen beroliger med, at VPU kun har til hensigt at indgå aftaler, som alle parter kan være tilfredse med og som er baseret på et fagligt grundlag.

»Som altid ved prisfastsættelser kan der opstå uenigheder, men vi prøver at søge det bedst mulige resultat med vurderinger fra fagfolk og med markedsværdien, som et parameter,« siger han om forhandlingerne med landmændene, som han håber snarligt kan gå i gang.

Han understreger også, at selve afgørelsen og vurderinger af jordværdien er fagfolk og myndighedernes anliggender.

Jens Gammelgaard er klar på at stå fast i forhandlingerne og tvivler fortsat på de begrundelser, som indgår i afgørelsen.

»Hvis forbuddet overhovedet skal gå igennem, må de (Aarhus Kommune, red.) jo betale markedsprisen eller købe ejendommene. Alt andet er forkert,« siger han og understreger, at sagen ikke er afsluttet endnu.

I næste uge skal han mødes med Landbrug og Fødevarer og en gruppe jurister, der skal undersøge afgørelsen nærmere. I medio juni samles landmændene ligeledes for at diskutere, hvordan de skal forholde sig.

Indtil da er markerne i området omkring Beder en sprøjtefri zone.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen