Fortsæt til indhold
Aarhus

Undersøgelse: Flertal mener, at sprøjtegift kan være nødvendigt

En ny kampagne opfordrer aarhusianerne til at holde haven fri for sprøjtegift.

mlka
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen besøgte i marts et beskyttelsesområde i Gl. Hørning for at se, hvordan der arbejdes med beskyttelsen af drikkevand i Østjylland. Foto: Stine Rasmussen.

Mange aarhusianere bor oven på deres drikkevand uden at vide det.

Som et led i en ny informationskampagne, der skal få aarhusianere til at droppe brugen af sprøjtegift, har vandværkernes forening VPU, med en spørgeundersøgelse undersøgt aarhusianernes kendskab til konsekvenserne ved at bruge sprøjtegift i haven. I undersøgelsen svarer 46 procent af de adspurgte, at brugen af sprøjtegift i haven bør forbydes i Danmark. Men 56 pct. svarer, at sprøjtegift i nogle tilfælde er nødvendigt at anvende.

Ifølge VPU kan bare et gram sprøjtegift forurene en families forbrug af drikkevand i 80 år, og der er fundet rester af sprøjtegift i 40 pct. af de undersøgte vandboringer i Aarhus.

Siden kampagnen blev skudt i gang på Vandets Dag d. 22. marts, har næsten 25.000 facebookbrugere set kampagnen, og i skrivende stund er der 213 kommentarer, 81 delinger og næsten 600 reaktioner på kampagnen.

Læs også

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og borgmester Jacob Bundsgaard (S) støtter kampagnen.

»Vi bor oven på vores drikkevand i Danmark. Så vælg riven, skuffejernet eller andre miljøvenlige våben, når du er i haven for at fjerne ukrudt. Det tager måske lidt længere tid. Men på den måde kan du give dit bidrag til at sikre rent drikkevand i hanen til alle. Nu og i fremtiden,« opfordrer miljøministeren i en pressemeddelelse.