Socialrådgiver kalder flyttebonus i ghetto for social eksport

Ingen får det bedre af at blive skubbet rundt, siger socialrådgivere om flyttepenge til kontanthjælpsmodtagere.

Artiklens øverste billede
Skovgårdsparken i Brabrand. Arkivfoto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

Flyt ud af din lejlighed og få til gengæld 50.000 kroner og hjælp til at finde et andet sted at bo.

19 beboere på offentlig forsørgelse i boligafdelingen Skovgårdsparken i Brabrand har booket møder med boligforeningens medarbejdere om at opgive deres bolig mod et kontant beløb.

Dermed kan afdelingen undgå at komme på regeringens "hårde ghettoliste".

Men at betale lejere for at flytte er ingen løsning for den enkelte, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Beran Berlau.

- Jeg forstår godt, at boligforeningen ønsker at holde sig ude af ghettolisten. Men ingen får det bedre af at blive skubbet rundt.

- Det kalder man social eksport, og det var lige præcis det, vi var bange for ville ske med reglerne for, hvornår et boligområde er på ghettolisten, siger Majbrit Beran Berlau.

Er man på offentlig forsørgelse, kan 50.000 virke som et svimlende beløb, men det skal sættes op imod risikoen for at miste sit netværk:

- Ens liv risikerer at blive forværret, når man skal flytte og pludselig mister sit netværk. Når man har det svært, er det ekstra nødvendigt at have et netværk for at komme videre, siger Majbrit Beran Berlau.

Det var på et informationsmøde mandag, at de 19 beboere udtrykte interesse for at flytte.

De er alle på kontanthjælp, dagpenge, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse.

I øjeblikket er 41,1 procent af beboerne på offentlig forsørgelse, og målet er at komme under 40 procent.

Palle Adamsen, formand for foreningen Danmarks Almene Boliger (BL), ser tilbuddet til kontanthjælpsmodtagerne som et udtryk for beboernes frustration i afdelingen.

Han vil dog ikke tage stilling til, hvorvidt andre boligafdelinger bør gå samme vej.

- Jeg ser det som en beslutning, der er truffet, fordi de slet og ret ikke forstår, hvorfor deres boliger i værste fald skal rives ned.

- Jeg ser det som en frustration, der er en reaktion på, at der i den lovgivning, der er på vej, ikke er nogle klare anvisninger for, hvad der skal ske med de mennesker, der skal forlade deres bolig, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.