Bestyrelsesformand: Alt, hvad der kunne gå galt på Dalgaarden, gik galt

Den korte cykeltur fra Oddervej i Højbjerg ind til Dalgaarden sker under et lysegrønt loft fra trækroner, hvis grene griber fat i hinanden fra hver side af vejen. Volleyballbanen, fodboldmålene, hoppepuden på de store græsplæner, som omgiver døgninstitutionens røde murstensbygninger, ligger badet i sol. Og fraværet af de unge beboere denne formiddag får stilhed til at falde over hele området.

Men roen og idyllen har igennem det seneste år været afbrudt af en række voldsomme episoder, hvor medarbejdere bl.a. har spyttet på børn, givet dem lussinger og i et enkelt tilfælde fået et barn til at slikke på et toilet. Antallet af magtanvendelser steg pludselig fra 34 til 88 sidste år, og 10 af dem blev vurderet til ikke at være tilladte.

»Det var som om, det hele pludselig væltede ud af skabet. Det var næsten Murphys lov om, at alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Det begyndte i forsommeren sidste år med en dårlig tilsynsrapport, og så kom der alt for mange magtanvendelser, hvor en række var ulovlige. 2017 har været et kriseår på næsten alle niveauer,« siger Knud Byskov, der har en fortid som forstander på dagtilbuddet Holmstrupgaard i Brabrand igennem 22 år.

I dag er han bestyrelsesformand for Dalgaarden, og for et par uger siden ringede Knud Byskov til JP Aarhus for at tilbyde et interview med ham selv og Dalgaardens nye forstander om fortiden og fremtiden på bostedet.

»Det anede jeg intet om«

Det var ikke de voldsomme hændelser i sig selv, der i december fik Socialtilsyn Midt til at kræve institutionen lukket, men den tidligere ledelses utilstrækkelige handling over for de grænseoverskridende medarbejdere.

Efter en redningsaktion fra Aarhus Kommune har Dalgaardens medarbejdere og nye ledelse dog fået lov til at bevise over for socialtilsynet, at der kan rettes op på institutionens arbejde.

»Vi har stået over for et oprydningsarbejde. Men nu mødes vi til statusmøde med Aarhus Kommune hver måned. Den leverer flest børn til stedet, kan tilbyde ekspertise og komme med økonomisk hjælp. Jeg tror på succes, når så stor en kommune er med,« siger Knud Byskov.

Ud over en fortid som forstander på Holmstrupgaard strækker Knud Byskovs historie på Dalgaarden sig også tilbage i tiden. Han var således næstformand for bestyrelsen, da Socialtilsyn Midt i en rapport den 7. juli 2017 bl.a. konstaterede, at bestyrelsen ikke i tide var blevet informeret om voldsomme magtanvendelser.

»Jeg blev i sommeren sidste år ringet op af socialtilsynet, som spurgte, om jeg var bekendt med, at der var en masse ulovlig magtanvendelse på Dalgaard. Det anede jeg intet om. Vi havde ikke fået forelagt de ulovlige anvendelser på bestyrelsesmøder,« siger han.PRINT: Luft_1_linie

Men det er vel bestyrelsesmedlemmernes ansvar at sikre, at bestyrelsen får de nødvendige informationer?

»Ja. Man skulle helt sikkert have været en mere aktiv og insisterende bestyrelse,« siger Knud Byskov, der erkender at have et medansvar for, at bestyrelsen ikke kendte til forholdene.

Han understreger dog, at bestyrelsen gik i dialog med socialtilsynet, da det i juni 2017 ville sætte Dalgaarden under såkaldt skærpet tilsyn. Det blev senere ændret til et mildere intensiveret tilsyn. Og da socialtilsynet i december ville lukke Dalgaarden, tog bestyrelsen ifølge Knud Byskov medansvar og var med til at skifte ledelsen ud.

I dag er bestyrelsen langt mere involveret i udviklingen på Dalgaarden, forklarer bestyrelsesformanden. På hvert bestyrelsesmøde bliver der præsenteret en oversigt over de seneste magtanvendelser og mere gennemskuelige budgetter, eftersom institutionen gik ud af 2017 med et underskud på 3,3 mio. kr.

Fortiden eller fremtiden

I februar blev Gitte Bach Jensen indsat af Aarhus Kommune som konstitueret forstander for Dalgaarden. Hun vil gerne tale om fremtiden på Dalgaarden, hvor de grænseoverskridende medarbejdere er væk, og en faglig og økonomisk udviklingsplan skal sikre institutionens overlevelse.

Siden 1961 har Dalgaarden taget sig af omsorgsvigtede og udsatte børn og unge, og ifølge Gitte Bach Jensen har institutionen haft et godt renomme for i høj grad at inddrage familierne i de unges udvikling.

»Derfor er medarbejderne for alvor blevet ramt på arvesølvet. For at komme videre laver vi eksistentielle samtaler med de ansatte, som kan være i tvivl om deres professionelle identitet. Nu er de nødt til at spørge sig selv, om de hører til fortiden eller fremtiden på Dalgaarden. Forpligter de sig til fremtiden, må de erkende, at Dalgaarden har haft en svær tid, som de var en del af, og som de måske ikke kan genkende sig i. Men fremover bliver det anderledes,« siger Gitte Bach Jensen.

Nødvendig magt

På Dalgaardens store græsplæner er der igennem formiddagen ingen børn at se. De fleste er til time på institutionens interne skole. Men på en af de røde murstensbygninger, der huser de unge beboer, kan man ane, at børnene på Dalgaarden kan have et voldsomt temperament. Flere vinduer er smadrede og fikset midlertidigt med tape. Magtanvendelser kan også være nødvendige i nogle tilfælde, konstaterer Gitte Bach Jensen.

»Man skal kende nuancerne. Der er forskel på en magtanvendelse, der kommer af at blive truet med en brødkniv, eller hvis man skal sætte en hånd i ryggen for at gelejde et barn ind i en bus,« siger hun.

Men de 88 magtanvendelser sidste år er for både Gitte Bach Jensen og Knud Byskov alt for mange. For at nedbringe konfliktniveauet og rette op på den økonomiske situation på Dalgaarden bliver normeringen derfor skåret ned fra 42 til 28 børn og unge, og ca. 15 ansatte er ved at blive afskediget. Samtidig strømlines målgruppen af børn på Dalgaarden, så der på sigt bliver færre med f.eks. autisme og ADHD og et større fokus på omsorgssvigtede og udsatte børn.

»Medarbejderne er enige i, at man ikke har haft tilstrækkelige kompetencer til at møde børnegruppens meget brede kompleksitet,« siger Gitte Bach Jensen.

Dalgaarden skal være kendt

Med penge fra Socialstyrelsen har medarbejderne siden december fulgt en forebyggelsespakke mod magtanvendelser. Den følges op af såkaldte konfliktprofiler for hver beboer på Dalgaarden, så medarbejderne nemmere kan forhindre en konflikt i at udvikle sig.

Derudover vil institutionen fremover blive et såkaldt feedback-orienteret behandlingshjem. Det betyder, at beboerne via bl.a. hyppige spørgeskemaer og på fælles møder kan forklare, hvordan de har det, hvad de har behov for fra de voksne, om de voksne skal gøre noget anderledes, hvordan de voksne kan være hjælpsomme, og hvad de f.eks. har lyst til af weekendaktiviteter.

Børnenes ønsker bliver taget op af personalet, som til efteråret skal til mus-samtaler, hvor der lægges individuelle læringsplaner.

»Dalgaarden skal igen være kendt som et sted, hvor man inddrager familien, fordi selvom forældrene ofte har store udfordringer, er de enormt vigtige for de unge,« siger Gitte Bach Jensen om den opgave, hun skal stå for, indtil hendes kontrakt ophører ved årets udgang.