Byrådets største partier ville droppe Dalgaarden

De to største partier i Aarhus Byråd, Socialdemokratiet og Venstre, var for få måneder siden parate til at afbryde samarbejdet med den private døgninstitution Dalgaarden.

Det var bekymring omkring Dalgaardens pædagogiske praksis, som fik de to daværende medlemmer af Socialudvalget, Lene Horsbøl (V) og Aage Rais (S) til at anbefale daværende socialrådmand Thomas Medom (S) og socialforvaltningen at lukke institutionen for omsorgssvigtede og udsatte børn og unge.

»Vi blev i Socialudvalget ved med at høre om problemer på Dalgaarden i løbet af efteråret 2017. Det handlede om uheldige hændelser og om tilgangen til børnene. Vi syntes, at forvaltningen trak det for langt,« siger Lene Horsbøl, som på det tidspunkt også var suppleant i Udvalget for børn og unge, der træffer afgørelse i sager vedrørende tvangsanbringelser af børn og unge.

Aage Rais var på det tidspunkt – op til udskiftningen den 1. januar 2018 af byrådet efter kommunalvalget - formand for Udvalget for børn og unge.

»Vi havde mistet tilliden til, at børnenes ve og vel var sikret på Dalgaarden,« siger Aage Rais, som stoppede i byrådet den 1. januar 2018.

Lene Horsbøl er enig.

»Efter vores opfattelse var det ikke børnenes behov at være på Dalgaarden, som institutionen fungerede på det tidspunkt,« siger Lene Horsbøl, som sammen med Aage Rais-Nordentoft derfor henvendte sig skriftligt til rådmanden og forvaltningen.

I brevet fra den 20. december 2017 skriver de to bl.a.: »Undertegnede to medlemmer af socialudvalget har – med de nyeste oplysninger - hvori det fremgår, at børnenes vilkår trods en øget opmærksomhed fra tilsyn og socialforvaltning ikke er forbedret, men tværtimod synes tiltagende utrygge og uværdige med bl.a. oplysninger om ydmygende behandling, ikke længere tiltro til, at Dalgaarden kan løfte den pædagogiske opgave, som er forbundet med de børn, der er indskrevet på institutionen. Vi anbefaler derfor socialforvaltningen og rådmanden om øjeblikkeligt at afbryde samarbejdet med Dalgaarden og akut flytte børnene til tryggere og mere værdige udviklingsrammer. Det vil naturligvis give udfordringer på den korte bane, men på den længere bane er vi bekymrede for, hvad ophold på Dalgaarden kan gøre ved de her børn.«

Tilsyn skred ind

Få dage før brevet – den 15. december 2017 – havde Socialtilsynet meddelt Dalgaarden i Højbjerg, at tilsynet agtede at inddrage institutionens godkendelse. Baggrunden var grænseoverskridende og ydmygende behandling fra enkelte personer i medarbejderstaben. Det handlede bl.a. om en grænseoverskridende leg, hvor et barn skulle slikke på et toilet, situationer ude af kontrol, hvor magtanvendelser tangerede vold og en medarbejder, som flere gange spyttede på børnene.

Aarhus Kommunes socialforvaltning, som har driftsoverenskomst med Dalgaarden og pt. 18 børn på institutionen, afbrød på trods af anbefalingen fra Socialdemokratiet og Venstre ikke samarbejdet med Dalgaarden. I stedet indsatte kommunen fra den 1. februar 2018 og frem til årsskiftet to ledere fra Aarhus Kommune som konstitueret ledelse på Dalgaarden. Kommunen afholdt også samtaler med samtlige børn på institutionen i slutningen af december 2017. På baggrund af samtalerne og for at gribe mindst muligt ind i de udsatte børns liv, vurderede socialforvaltningen, at det var bedst fortsat at have børnene placeret på institutionen. Samtidig indgik Aarhus Kommune en ny samarbejdsaftale med Dalgaarden. En enkelt fastansat og flere løstansatte medarbejdere blev afskediget som en direkte konsekvens af deres behandling af beboerne.

»For at sikre institutionens overlevelse blev vi nødt til at reagere. Vi har også har en interesse i, at Dalgaarden overlever, samtidig med, at børnene skal have den bedst mulige behandling,« siger Aarhus Kommunes børnecenterchef, Henrik Jensen.

Dalgaarden modtager udsatte og omsorgssvigtede børn mellem 5-12 år på indskrivningstidspunktet. Andre kommuner køber også pladser til børn på Dalgaarden. Forvaltningen modtog i 2016 34 indberetninger om magtanvendelse på Dalgaarden. I 2017 modtog forvaltningen 88 indberetninger om magtanvendelse, hvoraf 10 er vurderet som ikke-tilladte. De 10 hændelser, der er vurderet som ikke-tilladte, drejer sig primært om situationer, hvor indgrebet har været mere indgribende end barnets adfærd tilsagde. Socialtilsynet har anført, at der i flere tilfælde har været tale om uværdig behandling af børn. Fra januar til april i år er der indberettet 14 magtanvendelser, hvoraf alle har været tilladte.