Donald Trumps svage fordømmelser giver USA’s hvide nationalister blod på tanden

Tidligere Ku Klux Klan-leder roser præsidenten for hans mod og ærlighed.

Artiklens øverste billede
Foto: Steve Helber/AP

San Francisco

Da hvide nationalister i sidste uge samledes i den billedskønne by Charlottesville, Virginia for at protestere over en planlagt fjernelse af en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, marcherede de igennem gaderne med højlydte slogans.

»Jøder vil ikke tage vores plads.«

»Blod og jord,« lød det.

Mange af de fremmødte var bevæbnede med sværd og pistoler, var klædt i hvidt tøj og bar fakler eller nazi-flag.

Lørdag førte det til sammenstød med moddemonstranter. Efter at politiet have ryddet parken, kørte en ung mand fra Ohio sin bil ind i moddemonstranterne og dræbte en ung kvinde og sårede 19 andre.

Da præsident Donald Tump tirsdag langede ud mod medierne for at tegne et falsk billede af de voldelige sammenstød og gentog, at »begge sider bærer en del af skylden,« udløste det derfor både chok og harme blandt flere republikanere, erhvervsledere og øjenvidner.

Men én person var glad for præsidentens ord, og det var den tidligere Ku Klux Klan-leder David Duke, som på Twitter har hyldet præsidenten for hans »ærlighed og mod.«

»Tak præsident Trump for din ærlighed og mod til at sige sandheden om Charlottesville og fordømme de venstreorienterede terrorister,« lød det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Så sent som mandag havde Trump ellers skærpet tonen kraftigt efter voldsom kritik weekenden over for udelukkende at fordømme »had, intolerance og vold – fra mange sider.«

Præsidenten sagde nu, at de, der udløser vold for voldens skyld, »er kriminelle og bøller, herunder Ku Klux Klan, nynazister, hvide nationalister og andre hadgrupper, som støder alt det fra sig, som amerikanere har kært.«

Men tirsdag skiftede Trump igen tone. I en pressekonference i den forgyldte lobby i Trump Tower i New York gentog præsidenten, at han »ikke var i tvivl om,« at »begge sider bar en del af skylden« for volden.

Han påpegede, at moddemonstranterne havde haft køller og - i modsætning til nationalisterne - ikke havde fået tilladelse til at demonstrere.

.

Foto: Steve Helber/AP

Han sagde også, at mange i marchen var »fine mennesker,« som deltog for at protestere mod fjernelsen af Robert E. Lee, hvilket Trump – ligesom mange af i marchen - ser som en glidebane.

»Hvor stopper det? (..) George Washington var en slaveejer. Skal vi tage statuer ned af George Washington,« spurgte Trump, som dermed sammenlignede - i nogle øjnes kontroversielt - USA’s første præsident med en general, som kæmpede for at dele USA.

Trumps vage fordømmelse har ifølge New York Times givet mange af på den yderste højrefløj ny energi, og mange af deltagerne tog hjem fra Charlottesville med planer om at nye aktioner.

Både i Virginia, Californien og Florida er der ting i støbeskeen.

»Vi vil være mere aktive end nogensinde før,« sagde Matthew Heimback, en hvid nationalistleder ifølge flere amerikanske medier.

Mange nationalister har på Twitter også kaldt Trump som den bedste præsident nogensinde.

Den tidligere klanleder David Duke er selv en passioneret støtte af præsidenten, selvom Trump under sin præsidentkampagne tog afstand fra ham.

Fra Charlottesville, hvor Duke deltog, proklamerede klanlederen, at målet var at »opfylde løftet fra Donald Trump« og »tage vores land tilbage.«

Fra andre dele af USA har reaktionen været den modsatte.

Politikere - både demokrater og republikanere – har taget kraftigt afstand.

De tidligere republikanske præsidenter George og George W. Bush udsendte en fælles meddelelse, hvor de fastslog, at had i alle former skal afvises – en tydelig irettesættelse af Trumps standpunkt.

Ifølge New York Times har præsidentens udtalelser også kastet Det Republikanske Parti ud i en krise, fordi Trumps udtalelser splitter mange vælgerne.

Én efter én har topledere fra erhvervslivet også trukket sig fra to ekspertråd under Det Hvide Hus.

Som konsekvens valgte Trump onsdag at nedlægge de to råd.

»I stedet for at lægge pres på erhvervslivet i The Manufacturing Council og i Strategy & Policy Forum, afslutter jeg begge,« tweetede præsidenten.

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.