Syriske flygtninge om Trumps indrejseforbud: Alle vores håb og drømme forsvandt

Det var som et lyn, der slog ned, fortæller syrisk flygtning om det tidspunkt, han hørte om indrejseforbuddet.

Artiklens øverste billede
Foto: Sam McNeil/AP

Syrisk flygtning Ammar Sawan tog i efteråret sit første håbefulde skridt mod en fremtid i USA, da han undergik den første sikkerhedsscreening.

Men hans drøm om et bedre liv for ham og hans familie blev knust, i det øjeblik Donald Trump fredag underskrev et præsidentielt dekret, der begrænser tilgangen af flygtninge til USA.

Med dekretet udelukker Trump nemlig syriske flygtninge fra USA på ubestemt tid.

Ammar Sawan hørte om indrejseforbuddet sent fredag aften, da han så nyhederne i tv med sin kone i deres lille lejlighed i Jordans hovedstad, Amman.

- Da vi hørte om dekretet, var det, som om et lyn slog ned. Alle vores håb og drømme forsvandt, siger den 40-årige Sawan til nyhedsbureauet AP. Det rapporterer NBC News.

Han og andre syriske flygtninge er uforstående over for Donald Trumps bekymring om, at de skulle udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko.

Ammar Sawan understreger, at han og hans kone er fredelige mennesker, der flygter fra forfølgelse.

Andre advarer om, at USA's nye udlændingepolitik vil blive opfattet som et forbud rettet mod muslimer, og at det kan antænde yderligere antiamerikanske følelser i Mellemøsten.

- Denne beslutning har medført, at USA har mistet sit ry i verden som den største økonomi, det største demokrati, siger den 44-årige syriske flygtning Nasser Sheik til AP ifølge NBC News.

Han bor også med sin familie i Amman.

- Vi er ikke ude på at skade folk i andre lande, tilføjer hans kone, 37-årige Madaya Sheik.

Donald Trumps dekret suspenderer adgangen for alle flygtninge til USA i fire måneder. Samtidig forbyder han i tre måneder al indrejse til USA for borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.

Da Trump underskrev dekretet fredag, var flere end 27.000 syriske flygtninge fra 11 mellemøstlige værtslande under overvejelse til at kunne få lov at bo i USA. De befandt sig i forskellige stadier af godkendelsesprocessen.

Det oplyser Den Internationale Organisation for Migration (IOM) ifølge AP.

I løbet af det seneste budgetår, der går fra 1. oktober til 30. september, tog USA imod 84.995 flygtninge, herunder 12.587 fra Syrien.

Tæt på fem millioner syrere er flygtet fra deres land, siden en opstand mod præsident Bashar al-Assad brød ud i 2011 og eskalerede til borgerkrig.

De fleste flygtninge har slået sig ned i nabolandene, herunder Jordan og Libanon, hvor deres kamp for overlevelse bliver hårdere hver dag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.