Annonce
USA

Donald Trumps regering bliver den rigeste nogensinde

George W. Bush' regering blev kaldt for klubben af millionærer - Donald Trumps kan meget vel gå hen og blive klubben af milliardærer.

Rex Tillerson er en af de rigmænd, Donald Trump har udnævnt til sin regering. Foto: Evan Vucci/AP

USA's kommende præsident Donald Trump svor, at han ville »dræne sumpen i Washington D.C.«

Et udtryk, der har dobbelt betydning, fordi D.C. er bygget på en sump. Men det var ikke den ægte sump, Trump ville dræne. Det var sumpen af lobbyister, Wall Street-typer og andre med økonomiske interesser, som ifølge Trump ikke bør have noget at skulle have sagt i amerikansk politik.

Men der begynder at vise sig et noget andet billede, mens navnene på Trumps kommende regering kommer frem.

Alle stolene er endnu ikke besat, men Trumps regering tegner sig allerede til at blive den rigeste regering nogensinde. I alt har de nu udpegede medlemmer en værdi af 14 mia. dollars. Det skriver The Guardian.

Overblik: Her er Team Trump indtil videre

Tidligere præsident George W. Bush' regering blev kaldt »holdet af millionærer.« Bush-regeringens medlemmer var gode for samlet 250 mio. dollars - Trumps vil være 50 gange rigere.

Og tidligere præsidentkandidat Bernie Sanders, der gik til valg på at ville fordele den 1 pct. rigeste del af befolkningens rigdom ud til nogle af de fattigste i USA, har også allerede kaldt Trumps regering for »regeringen af milliardærer.«

Steven Mnuchin skal være Trumps finansminister og arbejdede desuden på hans kampagne. Foto: Carolyn Kaster/AP

Mange af Trumps folk i regeringen har bånd til erhvervslivet. Bl.a. er hans udpegede udenrigsminister - Rex Tillerson - direktør for olievirksomheden ExxonMobil.

Trumps politikere skal være i stand til at »forhandle gode aftaler,« har han tidligere udtalt - næsten som en virksomhed.

Og udover Trumps løfte om at dræne sumpen, gik han i valgkampen også til krig mod den etablerede politiske scene. Udnævnelsen af Rex Tillerson er falder dog ikke helt i tråd med dette, mener Bernie Sanders.

»Måske har jeg overset noget her, men man udpeger ikke direktøren for ExxonMobil til udenrigsminister. Det er ikke just, at gå i krig mod det etablerede,« har han udtalt i et interview på tv-stationen NBC.

Udover Tillerson, har Trump bl.a. også udpeget præsidenten for Goldman Sach, Gary Cohn, til direktør for the National Economic Council.

Hans »evner som succesfuld erhvervsmand vil blive sat i brug til fordel for det amerikanske folk,« har Trump udtalt om Cohn.

Trumps valg af finansminister er faldet på multimillionæren og tidligere investeringsrådgiver fra Goldman Sachs Steven Mnuchin, der desuden er beskyldt for i forbindelse med sit arbejde at have haft en væsentlig rolle i finanskrisen i 2008.

Peter Henning, en ekspert i forfatningsret og professor på Wayne State University i USA, udtaler til The Guardian, at det har været normalt at udpege erhvervsfolk til magtfulde politiske stillinger, men at Trumps nomineringer er »unikke i den volumen af mennesker med minimal eller ingen politisk erfaring.«

»Jeg er altid skeptisk over for folk, der siger, at et land skal ledes som en virksomhed. Virksomheder er ikke ansvarlige for forsvaret eller for at passe på de ældre. Virksomheder er drevet på et grundlag - at tjene flest muligt penge - og det burde ikke være en regerings rolle,« siger Peter Henning til det britiske medie.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her